Simpel guide: Så let kan du lave din egen Virtual Reality-film

Hver dag bliver der skabt nye virtual reality-spil og -film. Men hvordan kan man selv lave en VR-film? Læs med her, og få svaret - det er faktisk ikke engang så svært.

1. februar 2017 af Christian Holmgaard, Expedia.dk

De seneste par år har virtual reality (VR) langsomt vundet frem, og der er ikke længere nogen tvivl om, at fremtiden vil byde på meget mere underholdning, hvor VR bliver brugt. Før eller siden bliver et par VR-briller måske endda ligeså normalt at have i hjemmet som et par læsebriller. Selvom teknologien stadig er forholdsvis ny og indviklet at mestre, så har du faktisk mulighed for at lave en god VR-film helt selv ved at følge de fem nedenstående trin.

1. Anvend flere kameraer på samme tid

Hvis du ønsker at skabe den fulde 360-graders-oplevelse, som man ofte ser i denne type videoer, så har du brug for hele syv kameraer på samme tid. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis du i stedet kan nøjes med en 180-graders-oplevelse. Til det skal nemlig blot benyttes tre kameraer, så du behøver faktisk kun to venner med smartphones for at være i gang.

Sæt jeres smartphones/kameraer statisk, så de filmer og dækker hele jeres ønskede "scene". Det er vigtigt, at de nærmest er nøjagtigt vinkelret med hinanden, så et kamera ikke filmer 20 cm mere af gulvet end de andre eksempelvis.

Professionelt sammensatte kameraer. Det er langt fra nødvendigt at gøre det på præcis samme måde for at opnå et brugbart resultat.

© Expedia.dk

2. Sørg for at starte optagelsen på nogenlunde samme tid

Eftersom hvert kamera filmer i forskellige retninger, vil det nogenlunde samme startøjeblik hjælpe dig en hel del til at matche optagelserne, når de senere skal sættes sammen under redigeringen.

3. Se bort fra lyden

Et af de største problemer generelt ved at optage uden professionelt udstyr er, at lyden ofte bliver i lav kvalitet. Det kan i nogle tilfælde skade det samlede resultat, men det er normalt, så lad dig ikke frustrere. Overvej i stedet helt at droppe real-lyd og i stedet sætte en sang eller lydeffekter på senere, når du skal redigere.

4. Planlæg handling, der udnytter det brede format

Til forskel fra almindelige filmoptagelser, hvor fokusset udelukkende er i en bestemt retning, så indebærer virtual reality, at seerens fokus spreder sig meget mere. Seeren kan nemlig selv vælge at flytte hovedet for at se sig rundt omkring. Så sørg gerne for, at der sker lidt over det hele, og at der er bevægelse flere steder for at holde det interessant.

5. Redigering

Der findes en masse specialprogrammer til at redigere sin VR-film efterfølgende. Du kan eksempelvis benytte programmet VideoStitch, som er gratis at hente.

Det kan være en fordel at hente et program, der decideret er skabt til at klippe VR-film, da du på den måde kan få hjælp inde i programmet til redigeringen.

Så let er det faktisk at komme i gang. Skynd dig at gribe fat i et par homies, og inden længe er I i gang med jeres helt egen VR-film. Hvis du er interesseret i at læse om, hvordan man skaber en 360 graders oplevelse, kan du blive klogere her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste