Magasinet M!

Svensk politiker mener at vi alle burde have betalte knaldepauser fra arbejdet

Vi er fans!

Svensk politiker mener at vi alle burde have betalte knaldepauser fra arbejdet

Forestil dig, at du udover din frokostpause lige fik en time mere, hvor du oven i købet blev betalt for at have sex - uden at der var tale om prostitution. Det er i hvert fald det, en svensk lokalpolitiker drømmer om.

Per-Erik Muskos, et 42-årigt byrådsmedlem fra den svenske flække Övertorneå, mener nemlig, at statsstøttede sexpauser vil forbedre par og ægtefællers forhold, skriver den svenske, engelsksprogede avis The Local.

- Det handler om at få bedre forhold. Der er forskning, der viser, at sex er sundt, siger Muskos til AFP ifølge The Local.

Og det er da også svært at argumentere imod. Ifølge Vice er det bevist, at sex kan sænke dit blodtryk, forbedre din søvn og forhindre, at du rammes af forkølelse. Ja, det kan endda kurere hikke.

Muskos er dog klar over, at det kan være svært at kontrollere, om medarbejderne bruger pausen på rent faktisk at have sex med deres samlevere.

- Du kan ikke garantere, at en medarbejder ikke går en tur i stedet, siger Muskos, der dog tilføjer, at det er vigtigt, at arbejdsgiverne stoler på deres medarbejdere.

Alligevel er den svenske sexglade politikere sikker på, at forslaget ville gå igennem, fordi han ikke kan se nogle argumenter imod.

Det lyder bare som en knaldgod (høhø) idé og virker heller ikke helt usandsynligt i vores optik. Svenske arbejdere nyder nemlig i forvejen godt af en ret god livskvalitet. Ifølge OECD (Organisation for Economic Co-Operation and Development) arbejder personer i arbejde nemlig blot 1.612 timer om året igennemsnit sammenlignet med 1.790 i USA og 2.042 i Grækenland. Arbejdere nyder også godt af 480 dages barsel, som kan splittes mellem to forældre, lige som man også har leget med idéen om arbejdsuger på 30 timer. Præcis ligesom Enhedslisten har foreslået herhjemme.

I Danmark arbejder vi i gennemsnit blot 1.457 timer pr. person årligt, hvilket gør os til et af de lande i verden, hvor hver arbejder arbejder mindst. Spørgsmålet er så, om sådan en luksus, som en knaldepause må siges at være, er for meget at forlange i vores lille land?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce