M! - Meget Mere M!

Verdens vildeste våben: Her er virkelighedens Star Wars-laser

Laservåben er ikke kun noget, der findes i Star Wars-universet. Det har det tyske våbenfirma Rheinmetall Defense Electronics bevist med deres nye super-laser 'Gatlin gun', som kan skyde droner i smadder.

Verdens vildeste våben: Her er virkelighedens Star Wars-laser

Forestil dig en laser-kanon. Forestil dig så en kæmpestor laser-kanon, der kan monteres på et krigsskib og derfra pløkke et mindre fly ned fra luftrummet. Nej, vi taler ikke om en eller anden fjern fremtidsteknologi eller noget, der kunne være med i en Star Wars-film.

Specialisterne i det tyske våbenfirma Rheinmetall Defense Electronics' er rent faktisk klar med en ganske virkelig laser-kanon. For få dage siden under våbenmessen Defence and Security Equipment International Exhibition (DSEI) præsenterede de deres nye, vanvittige laser-vidunder ved navn 'Gatlin Gun'. 

Og 'Gatlin Gun' er præcis så fed, som den lyder. Nej, vent. Den er faktisk endnu federe. For den gigantiske gun er med sine fire forenende laserstråler a 20 kilowatt stykket i stand til at skyde dronefly ned på op til 500 meters afstand.

Se videon herunder, der viser, hvordan 'Gatlin gun' fungerer.

Teknikken bag laser-kanonen kaldes 'superimposition'. Den gør, at de fire separate 20 kilowatt-stråler 'smelter' sammen til én kraftfuld stråle a 80 kilowatt. 

Laseren har flere fede egenskaber. Den kan detonere ammunition på små fly og droner, eksplodere sprængstofhoveder, blænde censorer og brænde hul i overflader. Det kalder vi et våben.

Den livsfarlige laser er endnu ikke kommet på markedet. Men mon ikke det amerikanske forsvar skal have et par af de lammende lasere, når den gør. Noget skal de jo have at lege med, når russiske spionfly skal skydes ned fra himlen.

Del