Fodboldens største scene er snart tilbage, og adidas har skudt nedtællingen i gang med afsløringen af TRIONDA – den officielle kampbold til FIFA World Cup 2026. Navnet er ikke tilfældigt, for turneringen spilles for første gang i historien på tværs af tre værtslande: Canada, Mexico og USA. TRIONDA betyder “tre bølger” og symboliserer netop den treenighed, som værtskabet bygger på.
Designet: Farver, symboler og guld-detaljer
Bolden kombinerer de tre nationers farver – rød, grøn og blå – i et bølgende trekantsmønster, der flyder på tværs af fladerne. Hver af de fire paneler bærer også ikonografi, som hylder værtslandene: ørnen fra Mexico, ahornbladet fra Canada og stjernen fra USA. Det hele afrundes med gulddetaljer, der sender en klar hilsen til VM-trofæet.
Den nye fire-panel konstruktion er udviklet til at give bedre stabilitet i luften, mindre drag og mere præcision på banen. De dybe riller og strukturerede overflader sikrer desuden bedre kontrol, uanset om spillerne dribler, skyder eller spiller i regnvejr.
Teknologien: Connected Ball 2.0
For første gang integrerer en officiel VM-bold en videreudviklet version af adidas’ Connected Ball Technology. Inde i TRIONDA gemmer der sig en 500Hz chip, som registrerer boldens bevægelser i realtid. Dataene sendes direkte til VAR-systemet, hvilket gør dommernes beslutninger om offsides og hånd på bolden hurtigere og mere præcise.
Med AI og spillerpositioner i spil lover adidas, at teknologien vil reducere pauserne i kampen og give en mere flydende oplevelse for både spillere og fans.
Et universelt VM-øjeblik
VM 2026 bliver historisk – ikke kun fordi det er første gang, tre lande deler værtskabet, men også fordi turneringen bliver den største nogensinde med udvidet deltagerfelt. TRIONDA bliver derfor symbolet på et unikt øjeblik i fodboldhistorien, hvor tradition, teknologi og kultur smelter sammen i én bold.
Tilgængelighed
TRIONDA kan allerede nu købes via adidas’ egne kanaler og udvalgte forhandlere. Ifølge adidas’ Category Director, Solene Stoermann, er bolden skabt til at være “værdig til anledningen”.
Læs også: