Mike Tyson har ikke lagt handskerne på hylden endnu. I et nyt interview med Hard Rock Bet afslører den 59-årige bokselegende, at han har revanche i tankerne – mod Jake Paul, som slog ham ved en officiel udstillingkamp i november 2024.
Kampen, der fandt sted i AT&T Stadium i Dallas, endte med en klar sejr til Jake Paul på point. Men Tyson fortæller nu, at han var langt fra topform dengang.
“Jeg havde det virkelig dårligt helbredsmæssigt under den kamp. Jeg ville ikke bruge det som en undskyldning, men jeg var syg. Nu har jeg det fantastisk, det bedste jeg har haft det længe,” siger Tyson. “Jeg har ingen undskyldninger. Jeg lærte meget af den kamp.”
Tyson vs. Mayweather – og måske Paul igen
Tyson har allerede en anden udstillingskamp på kalenderen. I foråret 2026 skal han bokse mod Floyd Mayweather Jr. – en kamp, der møder en del kritik og bliver kaldt et “pengeprojekt” af mange fans.
Men uanset hvad, så er han klar på mere. Og han vil gerne tilbage i ringen med Jake Paul bagefter.
“Jeg fèøler mig mere og mere sikker. Jeg trænede alt for hårdt sidst og efterlod for meget af min kamp i træningslokalet. Næste gang bliver anderledes,” siger han.
Læs også:
Ros til Jake Paul
Tyson havde også et par ord om sin yngre modstanders indsats: “Han gjorde det godt. Men jeg vil gerne prøve igen.”
Om det bliver til en revanche, er stadig uvist – men en ting er sikkert: Tyson er ikke færdig med at slå fra sig. Og med en kamp mod Mayweather i horisonten, er det tydeligt, at den tidligere verdensmester stadig har blod på tanden.
Læs også: