Mad
Ekspert med advarsel til alle, der laver bacon i deres airfryer
Vi danskere elsker vores bacon. Om det er i en snasket burger, ved siden af røræggene eller bare som en lille snack, så er det sprøde svinekød fast inventar i de fleste køleskabe. Men hvis du har fået for vane at smide pakken direkte i din airfryer, bør du læse med her. En ekspert advarer nemlig mod at gøre det.
Airfryeren er blevet køkkenets ubestridte helt, men når det gælder bacon, er forholdet mellem maskinen og kødet alt andet end harmonisk.
Registreret diætist Brenda Peralta forklarer til Huffington Post, at fedtholdige madvarer og airfryere er et “match made in hell”.
Her er de tre største grunde til, at du skal tænke dig om:
1. Køkkenet ligner (og lugter af) en slagterbrand
Bacon er fyldt med fedt, og i en airfryer har det fedt det med at samle sig i bunden og begynde at ose kraftigt.
Værre endnu: Fedtet kan sprøjte direkte op på varmelegemet. Resultatet? En massiv røgudvikling og en stank af brændt gris, der hænger i gardinerne de næste tre dage.
Hvis uheldet er ude, skal du vente på, at maskinen køler helt af, før du forsigtigt kan fjerne de fastbrændte rester med en svamp.
2. Risiko for madforgiftning
Airfryeren er genial til meget, men den kan have svært ved at tilberede bacon jævnt.
Det betyder, at du risikerer at stå med skiver, der er sprøde i enderne, men rå i midten.
Ifølge sundhedseksperter kan understegt bacon føre til en “nasty” omgang madforgiftning med alt, hvad det indebærer af kvalme, mavekramper og diarré. Ikke ligefrem den start på dagen, man drømmer om.
3. “Insta-fail” og pladsmangel
Bacon skrumper og krøller, når det får varme.
I en airfryer-kurv bliver de tynde skiver ofte kastet rundt af den kraftige luftstrøm, hvilket gør det umuligt at vende dem ordentligt. Hvis du havde planer om at lave en “Insta-worthy” brunch til gutterne eller kæresten, ender du sandsynligvis med en bunke knækkede og uensartede bacon-stumper i stedet.
Hvad gør man så?
Hvis du vil have den sundeste (og mest sikre) bacon, foreslår eksperter faktisk noget så kedeligt som mikrobølgeovnen.
Læg skiverne på et stykke køkkenrulle, der kan suge det overskydende fedt – det giver sprød bacon uden røg og fedtsprøjt i hele hytten.
Læs også: