‘Demon Core’: Det mest dødbringende objekt nogensinde – og hvordan det ved et uheld dræbte sine skabere

Historien om ‘Demon Core’ lyder som noget fra en gyserfilm, men det er en brutal virkelighed fra videnskabens verden. Under Manhattan-projektet under Anden Verdenskrig arbejdede amerikanske forskere på at udvikle verdens første atombombe. Men midt i denne banebrydende forskning opstod en dødbringende fejl, der kostede flere forskere livet.

Hvad var ‘Demon Core’?

‘Demon Core’ var en klump plutonium, oprindeligt designet til at blive brugt som kernen i en atombombe. Den vejede omkring 6,2 kg og blev kendt som det farligste objekt nogensinde, efter at den var involveret i to fatale ulykker i Los Alamos-laboratoriet i New Mexico. Formålet med eksperimenterne var at finde det punkt, hvor kernen blev superkritisk, hvilket betyder, at den kunne starte en ukontrolleret kædereaktion.

Men denne forskning viste sig at være livsfarlig.

Den første ulykke – Harry Daghlian

I august 1945 arbejdede den unge forsker Harry Daghlian alene i laboratoriet, hvilket var en overtrædelse af sikkerhedsprotokollen. Han eksperimenterede med at stable tungstenkarbidblokke omkring kernen for at måle dens kritiske masse.

Men en uheldig bevægelse fik en af blokkene til at falde ned på kernen, hvilket øjeblikkeligt gjorde den superkritisk. Et kraftigt blåt lys blinkede, og Daghlian vidste straks, at han var blevet udsat for en dødelig dosis stråling.

Trods hurtig lægehjælp døde han efter 25 dage af strålesyge. Hans tragiske død var dog ikke nok til at stoppe eksperimenterne med den farlige kerne.

Den anden ulykke – Louis Slotin

Under et eksperiment i maj 1946 med den samme plutoniumkerne, blev fysikeren Louis Slotin også offer for dens dødbringende kraft. Slotin var kendt som lidt af en “cowboy” inden for videnskaben – han havde ry for at tage unødvendige risici i laboratoriet.

Denne gang brugte teamet to halvkugler af beryllium, som skulle omslutte kernen for at måle dens reaktivitet. Slotin brugte en skruetrækker til at holde halvkuglerne adskilt, men skruetrækkeren gled, og de to halvkugler rørte hinanden.

Det var alt, der skulle til for at udløse en superkritisk reaktion. Et kraftigt blåt lys oplyste rummet, og en bølge af dødelig stråling ramte alle tilstedeværende – men værst af alt ramte det Slotin, som stod tættest på kernen. Han døde ni dage senere af stråleforgiftning.

Hvorfor hedder det ‘Demon Core’?

Efter to dødsfald og utallige nær-ulykker fik kernen tilnavnet ‘Demon Core’ – en dyster påmindelse om dens dødbringende potentiale. De fatale hændelser førte til strenge ændringer i sikkerhedsprotokoller inden for atomforskning.

Los Alamos-laboratoriet indførte blandt andet forbud mod soloforskning, og manuel manipulation af superkritiske materialer blev helt afskaffet.

Kernen lever videre – på en måde

Efter ulykken med Louis Slotin blev ‘Demon Core’ smeltet om og brugt i mindre kerner til andre bomber og missiler i den amerikanske atomarsenal. Den kom derfor aldrig til at blive brugt i en fuldskala atomeksplosion, men dens arv lever videre som en af de mest frygtede objekter i videnskabens historie.

Selv i dag betragtes ‘Demon Core’ som det farligste objekt nogensinde, selvom andre radioaktive relikvier som ‘Elephant’s Foot’ i Tjernobyl også indtager en dyster plads i historien.