Film

Den nye Blinkende Lygter? Første kig på Anders Thomas Jensens nye komedie med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas

Anders Thomas Jensens krøllede hjerne er på spil igen.

Den nye Blinkende Lygter? Første kig på Anders Thomas Jensens nye komedie med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas
Foto: Nordisk Film "Adams Æbler"
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 11. februar 2025

Anders Thomas Jensen er tilbage med en ny dansk komedie, Den sidste viking, hvor han igen samler sit faste hold af danske stjerner. Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas spiller hovedrollerne som to brødre, der kastes ud i en både skæv og dramatisk jagt på en formue, der måske – eller måske ikke – stadig eksisterer.

Læs også: Jurassic Saison – øl brygget på 45 millioner år gamle mikroorganismer

Premiere og første billede afsløret

Zentropa har nu offentliggjort både premieredatoen og det første officielle foto fra filmen. Den sidste viking får biografpremiere den 9. oktober, så nedtællingen kan allerede begynde.

På det første billede ses Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som brødrene Anker og Manfred. Mikkelsen skiller sig især ud med en opsigtsvækkende frisure – noget han tidligere har omtalt i interviews.

En røverihistorie med et twist

Filmen følger Anker, der løslades efter 15 år i fængsel for et røveri, men kun hans bror Manfred ved, hvor pengene er gemt. Problemet? Manfred har siden udviklet en mental udfordring og har mistet al viden om, hvor formuen befinder sig.

Brødrene begiver sig nu tilbage til deres barndomsland – både for at finde pengene og for at genfinde sig selv. Filmen beskrives som en underfundig komedie om identitet, selvfølgelig leveret med Anders Thomas Jensens velkendte, sort-humoristiske stil.

Med et stærkt cast, der også tæller Lars Brygmann, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro, Lars Ranthe og Sofie Gråbøl, er der lagt op til endnu en skæv og mindeværdig dansk filmoplevelse.

Ben Stiller opfylder kræftsyg kvindes drøm: Inviterer hende til L.A. for at møde Severance-castet

Læs også: Ben Stiller opfylder kræftsyg kvindes drøm: Inviterer hende til L.A. for at møde Severance-castet

Michael Bay leger med tanken om “Armageddon 2”

Læs også: Michael Bay leger med tanken om “Armageddon 2”