Det frække

Det her gør mænd gode i sengen – ifølge kvinderne selv

Lyt og lær!

Det her gør mænd gode i sengen – ifølge kvinderne selv
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 17. april 2025

Glem hvad du har hørt om størrelsen, spejl-selfies med sixpack og 50 Shades-rulletricks. For ifølge en ny undersøgelse er det ikke de klassiske macho-markører, der afgør, om kvinder mener en mand er god i sengen. En survey lavet af Elite Daily blandt 100 kvinder mellem 19 og 50 år har sat nogle overraskende (og ret brugbare) pointer på lystavlen.

Her er hvad kvinderne selv siger betyder noget, når det virkelig gælder – og du kan roligt lægge målebåndet væk.

Selvtillid – men med ører

96 procent af kvinderne lagde vægt på, at manden skal kunne tage føringen, men samtidig være åben og modtagelig over for ønsker og signaler. Det handler om at kunne styre showet uden at glemme, at der er en medspiller. En god blanding af initiativ og indlevelse – og gerne lidt variation. 86 procent ønskede, at der blev eksperimenteret med forskellige stillinger og rytmer. Der skal både være plads til det intense og det blide.

Voksenfilmsproducent tilbyder HBO en halv million dollars for slettet White Lotus-sexscene

Læs også: Voksenfilmsproducent tilbyder HBO en halv million dollars for slettet White Lotus-sexscene

Udholdenhed og energi

Det handler ikke om at ligne en bodybuilder – men om at kunne holde til mere end fem minutters aktivitet. 90 procent svarede, at energi og fysisk udholdenhed er en vigtig faktor. Derimod var kun 33 procent optagede af, hvor hurtigt manden kommer – så længe han var klar på at fortsætte og sikre, at begge parter får en god oplevelse.

Snak – men ikke snavs for snavsets skyld

Dirty talk er en kunst, og ifølge deltagerne skal det helst ikke blive for klamt eller påtaget. 53 procent mente, det er vigtigt, at det ikke går over stregen, mens 74 procent sagde, at det ofte er de simple sætninger, der virker bedst. Du behøver ikke opfinde et pornofilm-manus – nogle gange er et “du er så fræk” nok.

Gode gamle forspil

86 procent vurderede, at forspil er afgørende. 90 procent mente, det ikke engang behøver være avanceret – et kys her, en hånd der, lidt udforskning og opbygning. Det gør hele forskellen. Hvis du springer over forspillet, risikerer du at miste point allerede før første runde.

Oral sex – ikke bare til pynt

82 procent pegede på, at mænd, der ikke praktiserer oral sex, rykker sig selv ned ad rangstigen. Det handler ikke kun om ligestilling – det er en dealbreaker for mange. Hvis du forventer det selv, men ikke tilbyder det, er døren i soveværelset allerede på vej i.

Forståelse for kvindelige orgasmer

73 procent ønskede, at manden aktivt prøver at forstå, hvordan og hvornår en kvinde når klimaks. Men 89 procent mente samtidig, at det også er vigtigt at kunne acceptere, når det ikke sker. Det vigtigste er at læse situationen – og ikke gøre det til en konkurrence.

Let roughness – med samtykke

75 procent havde det godt med lidt ekstra kant under lagnerne – men pointerede samtidig, at det altid skal ske med samtykke, aftale og løbende tjek-ind. Det er ikke en fribillet til noget som helst, men hvis kemien er der, kan lidt vildskab være et plus.

Aftercare – og ja, det tæller

Når sveden er tørret og pulsen falder, kommer det punkt, mange glemmer: efterspillet. For nogle er det en snak, for andre en simpel omfavnelse. Uanset hvad, så tæller det. Det handler om tryghed og om at lande sammen efter oplevelsen.

Kommunikation slår alt

84 procent sagde, at den vigtigste faktor var mandens evne til at lytte – både undervejs og efter. Det handler ikke kun om hvad der bliver sagt, men også om at fange kropssprog, stemning og energi. God sex handler lige så meget om at være opmærksom som at være aktiv.

Mænd advares om “Death Grip Syndrome”, der kan give seriøse problemer i soveværelset

Læs også: Mænd advares om “Death Grip Syndrome”, der kan give seriøse problemer i soveværelset

Spanking og pisk – hvorfor kan smerte være en god ting i soveværelset?

Læs også: Spanking og pisk – hvorfor kan smerte være en god ting i soveværelset?