Fie Laursen: Jeg er måske bare hende bloggeren, der har snakket lidt for højt

Fie Laursen. Det er et navn, der får folk op af stolene. Enten fordi folk har fået nok af at høre om Youtuber/blogger/Instagram-kendissen og rejser sig fra stolen for at smække dem igennem deres skærm... Eller fordi de ved, at der er dramatik og sladder i luften.

Men størstedelen er faktisk bare teenagere, der følger Fies hverdag på de sociale medier. Her har hun blandt andet 243.000 følgere på Instagram, over 130.000 subscribers på Youtube og lige knap 100.000 på Facebook plus det løse.

Det er mange følgere, meget opmærksomhed og en masse uforløst potentiale. Og Fie jagter det hele. Opmærksomheden, berømmelsen og pengene.

Fænomenet Fie Laursen startede i 2012, da hun gennem Youtube gjorde opmærksom på en opvækst præget af mobning. Historien blev samlet op af medier og dagsblade, der fattede empati for den lille ulykkelige pige. Resten er historie.

I dag lever hun af at være blogger og influencer. Hun har udgivet en bog, op til flere sange (Justin?) og været collaborator på tøj- og smykkekollektioner.

Personligt har jeg slet ikke den der Nationen-agtige bål-og-brand stemning i hovedet, når jeg støder på Fie Laursens navn. Jeg ved, at dagsbladene udlægger hendes historier, så de skaber mest mulig forargelse blandt deres læsere. Til gengæld synes jeg, at det er ret interessant at se, hvordan Fie player medierne gang på gang. Og hvad hun gør for at fortsætte med at holde sig relevant. Derfor satte jeg hende også i stævne med henblik på et fotoshoot til M! for i samme omgang at få svar på nogle af mine mange spørgsmål.

Fortæl os, hvad du har gang i for tiden.
Jeg fokuserer virkelig meget på Youtube og på bloggen, og ellers er der nye tv-programmer på vej i 2018 - det glæder jeg mig meget til. 

Jeg har også ny musik på vej. Ellers har jeg en ny bog, der hedder "Kendt og Knust", og så har jeg lige skrevet min brors nye bog, der hedder "Gentleman", så det er mange forskellige ting, jeg har gang i.

En ny bog? Hvornår udkommer den?
Der er ikke sat dato på endnu. Den er færdigskrevet, og vi mangler lige nogle fotoshoots, men vi vil gerne have Boris ud først. Vi har jo mange af de samme følgere, så det er måske lidt meget, hvis de skal købe to bøger i samme tidsperiode, så det venter vi lidt på. Men jeg ville gætte på tre-fire måneder. 

Hvad kommer den til at handle om?
"Kendt og knust" - den lyder på titlen virkelig virkelig depressiv. Det er den faktisk lidt, men ikke så meget endda. Den handler lidt om bagsiden af medaljen af at være kendt. Jeg skriver om de valg, jeg har taget, og der er mange dumme ting som stoffer og for meget alkohol involveret i mange af de der cirkler, som jeg selv har været i. Så jeg åbner faktisk bare virkelig meget op om ting, som jeg ikke synes, at kendte snakker nok om. Jeg synes, folk laver et glansbillede ud af det med at være kendt, hvor at der faktisk er rigtig meget bag ved. Det der med at man ikke kan gå på gaden, uden at der der nogen der sviner en til. Jeg har også lavet et sjovt kapitel om fordelene ved at være kendt - for man får en masse dejlige ting med også, ikke? Men det er meget bare om bagsiden af medaljen. 

Oplever du meget, at blive svinet til på gaden?
Jeg oplever virkelig tit at blive svinet til på gaden. Altså, så sent som i går hvor jeg var oppe i Fitness World, hvor jeg bare står og træner med min veninde, og der bare er omkring ti mennesker, der står og tager billeder gennem ruden. Det er vildt ubehageligt, når man bare står og sveder og føler, at man er lidt øm omkring det. Jeg er jo i Fitness World, fordi jeg gerne vil træne og have en flot krop, ikke? Så man føler lidt, folk laver grin med en. Der gik min veninde ud og fik et raserianfald. Alarmen gik, fordi hun gik ud af en dør, man ikke måtte bruge og sådan noget. Så der er rigtig, rigtig meget af sådan noget der, og det er virkelig hårdt. Det er det, jeg prøver at pointere i den bog - og vise folk, at vi faktisk er mennesker, selvom vi vælger at snakke lidt højt nogle gange. At det godt kan være, at vi kan være pisse irriterende for folk, men det er mindst lige så hårdt at være mig, som at de skal høre på mig. 

Hvad er det værste du har oplevet i den retning?
Det værste var inden Paradise. Det var på et tidspunkt, hvor der var nogle drenge der konfronterede mig aggressivt - og jeg har også selv lidt aggressionsproblemer, på den måde at; hvis der er nogen, der siger noget, som jeg ikke føler, de har noget grundlag for, så svarer jeg igen. Og jeg svarede dem igen, og så fik jeg en på øjet. Det var det hårdeste. 

"Jeg svarede dem igen, og så fik jeg en på øjet."

Det var ikke fordi, det var et decideret overfald, og det var ikke sådan, at jeg blev væltet ned og smadret fuldstændig. Men jeg fik følelsen af fortvivlelse over, at sådan noget kunne ske. 

Men ellers generelt sådan noget med folk, der står og banker på min families dør. Sådan noget synes jeg bare, er grænsen. Det er ikke sjovt.

Det lyder ikke sjovt. 
Nej, det er det sgu ikke.

Hvad lever du egentlig af Fie?
Jeg lever sådan af mange forskellige ting. Mest af alt bloggen - den har jeg levet af, siden jeg var 16. Ellers har jeg lige lavet en bog. Derudover smykkekollektioner. Det er meget alt det, det indebærer - at man kan lave nogle ting med andre. Så det er ikke sådan en bestemt ting, jeg render rundt og laver. Man kan også få et tv-program ind lige pludselig. Så det er sådan, ja - man har ikke sådan en fast løn. Det svinger meget. 

Men bloggen er et fast holdested?
Ja. Bloggen det er huslejen. Resten kommer fra andre ting. 

Hvor mange læsere har du? 
Det er faktisk gået meget ned. Min blog plejede at have omkring tre millioner besøgende om måneden. Nu har den én million om måneden. Men jeg tror også, det er fordi, jeg er hoppet ned i gear og gået lidt væk fra alt det der vilde stuff. Den er lidt mere chill nu. Det er mere bare outfit-posts, cafébilleder med veninderne, you know? Så det er ikke fordi, det er det mest interessante. Folk kan ikke lige komme ind og finde noget juicy drama, som man kunne førhen. Så der er røget ret mange læsere der. 

Jeg ser tit på sociale medier, at folk i opslag og nyheder i forbindelse med dig, skriver: “Hvem er Fie Laursen?!” Hvordan vil du svare dem på det?
Jamen når folk skriver “Hvem er Fie Laursen?”, så tænker jeg bare, at det er mig. Men hvem fanden er det? Altså, jeg blev jo kendt engang for at blive mobbet, og det er der mange, der ved. Og det er min baggrund. Jeg kommer fra provinsen. Jeg er en lille Jægerspris-pige, der er flyttet ind til byen. Jeg lever af at blogge, og jeg er kendt fra en masse forskelligt. Ja, hvad kan man sige. 

Det er bare "hende bloggeren, der har snakket lidt for højt". 

Undrer det dig ikke nogen gange, at folk kører den der: Hvem er Fie?
Jo. Jeg synes det er underligt. Netop fordi vi bor i sådan et lille land. Jeg har været nok i pressen til, at de ikke burde spørge. Selvom jeg ikke interesserer mig voldsomt for andre kendte, så ved jeg stadig, hvem de er. Så det kan godt undre mig nogle gange. Men det kan selvfølgelig også være, at der er nogen der bare sådan. Det ved jeg ikke. Folk der måske ikke har holdt øje? Og så ser de en random artikel; Fie Laursen i fight med en eller anden, og så tænker de: "Hvem er hun?"-agtig.

Tror du måske, at det kan være en jantelovsting?
Ja, jeg tror faktisk godt, at det lidt kan være en jantelovsting. At der er nogen der er sådan lidt, “Hvem er hun?”, bare for, at jeg måske skal læse det og tænke "nå okay, så kendt var jeg heller ikke." Men det KAN faktisk også være, at der oprigtigt er nogen, der ikke ved, hvem jeg er, for det er meget tit voksne i 60’erne, der skriver inde på Ekstra Bladet, “hvem er hun?”. Så det kan jo også være et oprigtigt spørgsmål. Men der ved man jo ikke lige, hvad man skal svare?

Læser du kommentarerne inde på Ekstra Bladet og andre steder på nettet?
Jeg plejede at læse kommentarerne, fordi jeg var rigtig nysgerrig. Det var meget i starten, sådan: "Uh, hvad siger folk?", Selvom jeg godt vidste, at de svinede mig til, så havde jeg det sådan; "Ved du hvad? Vi kigger alligevel." 

Men nu er jeg bare begyndt overhovedet ikke at læse det. Jeg har også sagt til min familie, at når der er en eller anden artikel med et eller andet bullshit, så skal de ikke sige til mig, hvad folk skriver. I sidste ende bliver man bare ked af det - og man har ikke lyst til at læse 100 kommentarer om folk, der sviner en til. Der er det vigtigere for mig, at der ikke er nogen, der viser mig det. Når opslaget popper op, så trykker jeg skjul, haha. Der er ikke nogen grund til at ødelægge sin dag med at sidde og læse negative ting. Det følger jeg slet ikke med i. Jeg tror også, det er derfor, at jeg kan være så positiv hele tiden. Netop fordi jeg slet ikke læser det, folk skriver. 

Det er noget, jeg hører fra mange. At de når til et punkt, og så tænker man bare “Okay, nevermind.”
Ja, præcis. Det gider man ikke bruge tid på. Fordi man ved godt, at de der mennesker, de sidder bare og keder sig og har måske lidt ondt i røven over, at vi fik lov til at prøvekøre en Range Rover i dag. Folk kan godt lade deres vrede gå ud over andre på den måde. 

“Nu stopper I med at ringe! Jeg gider ikke være med i jeres lortequiz!" 

Du nævnte tidligere at EB har haft ringet til dig tidligere på dagen. Hvad ville de med dig?
Jamen i dag ville de lave en quiz på et eller andet hurtig paratviden for at fremstille mig som dum. Og det ved jeg jo godt - det kan jeg godt se. “Nu stopper I med at ringe! Jeg gider ikke være med i jeres lortequiz. Jeg ved jo, hvorfor I vil lave den. Det er bare for, at jeg kan svare forkert, og så kan I gøre mig til grin foran hele Danmark, ikke?!”

Så det er sådan nogle ting, jeg ikke gider mere. Så jeg svarer dem bare ikke rigtig. Det er jeg sgu blevet træt af, men det var meget sjovt i starten. 

Det er det der med opmærksomheden?
Ja, det er jo det. Men man lærer ligesom at mærke efter. 

Hvor REAL er Fie på internettet?
Fie er fucking real på internettet. Jeg har virkelig været usikker på et tidspunkt. Med alt. Billeder og posts, hvor jeg tænkte alt igennem. Nu er jeg meget sådan: Jeg poster det bare. Og så tænker jeg mig mere om hvad jeg poster. Så. 

Okay, for det var jo som om, der skete et eller andet omkring Min Ærlighed, og det der. Hvad var det for et skift?
Jeg tror bare, at jeg blev træt af, sådan der. Altså det lød værre end det var, da det kom frem. Men jeg havde opdigtet nogle ting. Jeg har haft en historie, og så gjorde jeg den vildere, og det blev jeg træt af. Så nu er der ikke rigtig de der vilde historier mere. Altså, selvfølgelig oplever jeg ting, men det er slet ikke på level. Det er også derfor, jeg har mistet en masse følgere. Men jeg føler, at jeg har fået flere ægte følgere nu. Dem der synes, at jeg er en nice person. Ikke dem, der bare følger med for at få et lille kick af det drama, der sker. Så det er i hvert fald et skift væk fra det. 

Det er lidt mere stille og roligt. 

"Der kørte et billede rundt lige pludselig, hvor jeg sad med noget coke."

Det virker til, at du forsøger at ændre dit image. Er det rigtigt opfattet?
Ja. Det er rigtigt opfattet. Og især i 2018. Der har jeg virkelig sat strenge krav for mig selv. Altså, hvad jeg laver. Jeg har allerede fortrudt, at jeg var med i Paradise igen. Det lød som en god idé, men da jeg kom hjem, var jeg bare sådan: “Det var fucking dumt det der, det var fucking dumt.” Især fordi, nu skulle det ændre sig. Men jeg er bare nødt til at kigge frem. Så tænker jeg mere over, hvad jeg poster og hvad jeg siger. For mig er det vigtigt, at jeg lidt tager det der ansvar på mig. Der er jo også børn, der følger med. Så det tænker jeg meget over. 

Hvorfor tænker du meget over det?
Jamen det er gået op for mig, at der er børn der følger med, og at jeg påvirker dem på en eller anden måde. Jeg kan huske, da jeg var lille - der blev jeg også påvirket af dem, jeg fulgte. Altså når jeg fulgte nogle kvinder og tænkte; "ej jeg vil gerne være ligesom hende." Så jeg vil gerne tænke over, at de ikke skal få lyst til at opføre sig alt for reckless. Det er også derfor, at jeg i min nye bog åbner op omkring sådan noget som stoffer og sådan nogle ting. 

Der kørte et billede rundt lige pludselig, hvor jeg sad med noget coke. Og jeg kunne ikke rigtigt forklare det. Og mine forældre var meget sådan: Den skal du lade ligge. Lad den dø ud. Så nu bruger jeg bogen til at tale ud om det og forklare, hvorfor jeg endte i sådan en situation. I stedet for at man bare ligner sådan en psyko-"Lindsay Lohan of Danmark". Så vil jeg hellere prøve at ændre mig væk fra alt det og forklare det. Hvis man ikke forklarer sig, så kan man ikke få en ny start. 

Men du tror, det er muligt at få en ny start?
Jeg tror, det er muligt. Jeg kan allerede mærke, at jeg er godt på vej. Selvfølgelig er der altid mange, der vil hate. Men jeg har også bare fået de dejligste fans, der bare oversvømmer min Instagram for tiden. De synes jeg er god nok, selvom jeg er mere stille og rolig. Der sker ikke noget crazy-crazy. Jeg tror også bare, at pressen venter på sådan noget som Paradise. De venter bare på, der sker noget. Men det gør der ikke? Haha. 

Er du god til at spille medierne? Til at fabrikere det, som du gerne vil have ud?
Jeg tror faktisk lidt, at jeg er ved at være et marketing-geni, når det kommer til pressen. Men det er fordi, at jeg ved præcis, hvad det er, man skal sige. Jeg ved godt, hvad jeg skal sige, hvis jeg sidder i et tv-program. Det kan både være en fordel og en ulempe. Fordelen er, at man når virkelig langt. Man kan nå så fucking langt, ved at man ved, hvad de gerne vil høre. Men ulempen, når man lader sig selv rive med, så nogen gange, siger man nogen ting, og så bagefter tænker man; "Jeg havde overhovedet ikke mig selv med i den kommentar. Det var ikke mig. Det var en slags anden person." Det er lidt mærkeligt. Så det kan både være godt og dårligt. 

"Jeg havde overhovedet ikke mig selv med i den kommentar. Det var ikke mig. Det var en slags anden person."

Hvis du kunne gå tilbage og ændre et eller andet, hvad skulle det så være?
Jeg har altid svært ved det der. For jeg er typen, der helst ikke vil fortryde noget. Så jeg føler, at alt det jeg har været igennem og gjort… Altså jeg har sagt og gjort mange fucked ting. Men det er også på grund af de ting, at jeg er blevet, som jeg er. Og jeg har været meget meget egoistisk og meget hård. Og meget kold. Og jeg tror ikke, at jeg nogensinde ville kunne falde ned og være omsorgsfuld ,som jeg er nu og tænke så meget på andre - det tror jeg ikke jeg ville kunne være, hvis ikke jeg kunne se, hvad det at være så kold og egoistisk har gjort mod andre mennesker. Jeg tror virkelig, det er derfor, jeg er blevet bedre. Det er, fordi jeg har set, hvad JEG har gjort ved andre. 

Så jeg vil ikke ændre noget, jeg har gjort, det har bare formet mig til noget bedre. Men selvfølgelig er det ærgerligt, når man googler sig selv, at der er nogle ting, hvor man tænker: 

Årh, der var dét billede der. 

Og der var en dum kommentar, jeg har udtalt om en anden... 

Men man må bare tage det med videre ikke? Man må prøve at slå det til jorden, og lave noget bedre.