Gåden om 4.000 år gammel egyptisk grav endelig løst efter 50 års mystik

Vi skriver 2025, men oldtidens Egypten bliver ved med at overraske. Og denne gang er det ikke pyramider eller mumier – men et navn. Et navn, der har manglet i næsten 50 år, siden en grav blev opdaget i Luxor i 1970’erne. Nu ved vi endelig, hvem der ligger der: en mand ved navn Amun-Mes.

Grav fundet i 70’erne – navnet fandt man først nu

Graven, kendt som Kampp 23, blev lokaliseret i Asaif-området på Luxors vestbred for omkring et halvt århundrede siden. Men hvem der havde fået æren af at blive begravet dér – midt i et område, der normalt var forbeholdt den religiøse elite og kongehusets tætte kreds – har været et mysterium.

Det tog en fælles arkæologisk mission mellem Egyptens Højeste Antikvitetsråd og forskere fra University of Ontario at få brikkerne til at falde på plads. De fandt nemlig artefakter med navn og titler, der peger direkte på én mand.

Amun-Mes: Kongens rådgiver og skatteopkræver

Ifølge professor Mohamed Abdel-Badie fra det egyptiske antikvitetsråd var den afdøde mand ikke bare hvem som helst. Amun-Mes (også skrevet Amun-Nes) bar flere imponerende titler, herunder:

• Kongens Rådgiver
• Guddommelig Fader af Amun
• Skatteopkræver
• Leder af stenbrudsekspeditioner for farao Ramses IV

Det antyder en mand med stor politisk og religiøs indflydelse – måske endda én, der har spillet en rolle i at forme den egyptiske administration under den sene Ramesside-periode.

Men… hvilken Amun-Mes er det?

For ja, naturligvis findes der en krølle på halen. Flere personer i den egyptiske overklasse havde navnet Amun-Mes – blandt andet en borgmester i Theben under Ramesside-perioden (1292-1189 f.Kr.).

Det er endnu uvist, hvilken Amun-Mes der ligger i graven. Forskere som Dr. Casey Kirkpatrick fra den canadiske delegation arbejder stadig på at knytte de fundne titler og artefakter op på én specifik historisk person.

Og som om det ikke var nok, fandt teamet spor af genbrug: farvet gips, der dækker tidligere inskriptioner, og genstande, som indikerer at gravkammeret senere er blevet overtaget – måske af en anden Amun-Mes?

Et internationalt samarbejde med dybe spor

Fundet er blevet kaldt et “milepælssamarbejde” af det egyptiske turisme- og antikvitetsministerium, og minister Sherif Fathy har fremhævet den videnskabelige værdi af samarbejdet mellem Egypten og internationale institutioner.

Fathy mener, at det her er et vigtigt skridt i at forstå, hvordan eliten levede, arbejdede og blev husket i oldtidens Egypten – og at det kun styrker regeringens støtte til arkæologisk forskning.

Så ja, Amun-Mes har ventet 3.000 år på at få sit navn genopdaget. Og han fik det først i 2025. Nogle gange er det værd at vente.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.