Et internationalt hold af arkæologer har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse i Egypten, hvor de har gravet sig ned i det monumentale dødstempel for farao Ramses II – også kaldet Ramesseum – og fundet en skjult skole begravet i ruinerne. Templet ligger på Luxors vestlige bred i det, der tidligere var kendt som Thebens Nekropolis, og fundet kan ændre vores opfattelse af, hvordan det daglige liv i det gamle Egypten egentlig tog sig ud.
Skolen, kendt som en Per Ankh – oversat til “Livets Hus” – menes at have fungeret som et undervisningscenter for børn af den ægyptiske elite. Her blev unge aristokrater uddannet i statsforvaltning, handel og administration, med henblik på at føre arven og samfundsstrukturen videre i næste generation.
Under udgravningerne har forskerne fundet elevskitser, pædagogiske redskaber og simple legetøjsgenstande – en sjælden samling af artefakter, der giver et unikt indblik i undervisningsmiljøet for 4.000 år siden. Det er første gang, man har så konkrete beviser på, at der har eksisteret formaliseret undervisning i denne del af templet.
Men opdagelserne slutter ikke her. Ud over skolen har arkæologerne identificeret flere bygninger, som har fungeret som administrative kontorer, samt en audienssal og en tronsal, hvor Ramses II formentlig selv tog imod gæster. Fundene tegner et billede af Ramesseum som langt mere end blot et religiøst kompleks – det har også været et centralt administrativt og civilt centrum.
Kælderrum og lagre er blevet fundet under strukturerne, hvor man har opbevaret varer som vin, honning og dyrefedt. Disse fund peger på, at komplekset har fungeret som et selvforsynende center med både økonomiske og logistiske funktioner, ud over dets åndelige betydning.
Mohamed Ismail Khaled, generalsekretær for det øverste råd for antikviteter i Egypten, siger, at fundet udfordrer tidligere antagelser om det gamle Egyptens hverdagsliv. Ifølge ham viser artefakterne, at Ramesseum ikke blot var en helligdom, men et livligt centrum, hvor unge blev uddannet, og hvor embedsværket havde deres daglige gang.
Han forklarer, at stedet ser ud til at have været både et uddannelsessted og en karrierevej ind i embedsapparatet. Man blev trænet som barn og fik senere job i den statsstruktur, som templet selv var en del af. Den type sammenkobling af religion, uddannelse og bureaukrati giver et langt mere nuanceret billede af, hvordan det gamle Egypten fungerede som samfund.
Udgravningen, som har stået på siden 1991 i et samarbejde mellem egyptiske og franske arkæologer, har i de senere år haft fokus på restaurering af det nærliggende kongelige palads. Nu bliver de seneste fund nænsomt konserveret, så de kan studeres nærmere og muligvis udstilles i fremtiden.
Opdagelsen af denne skjulte skole og dens omkringliggende strukturer er ikke bare en arkæologisk triumf, men også en påmindelse om, at selv i de mest storslåede templer gemmer der sig ofte lag af hverdag, vi først nu begynder at forstå. Ramesseum viser sig nu som et sted, hvor man både bad til guderne, lærte regnskab – og måske stjal et glas vin fra kælderen efter fyraften.