Forestil dig en forladt by dybt inde i en regnskov, begravet i århundreder og uberørt af menneskehånd – og så forestil dig, at den gemmer på et helt skattekammer af liv, vi aldrig før har set. Det lyder som noget fra en Indiana Jones-film, men det er præcis, hvad forskere har oplevet i Honduras.
En gruppe forskere og naturbevarere fra Conservation International brugte tre uger på at udforske ruinerne af den såkaldte White City, også kendt som Lost City of the Monkey God, og det de fandt, var mildest talt vilde sager.
En by vi knap kender – og et økosystem vi slet ikke forstår
Selve byen er bygget af en ukendt civilisation – ikke mayaerne, men nogen vi ved langt mindre om. Den har ligget skjult i junglen i det østlige Honduras, beskyttet af tæt skov og tidens tand, og det viser sig, at det netop er denne isolation, der har skabt de perfekte betingelser for noget helt unikt.
Ifølge Trond Larsen fra Conservation Internationals Rapid Assessment Program (RAP) er det en af de få steder i Mellemamerika, hvor de økologiske og evolutionære processer stadig får lov til at udfolde sig helt uforstyrret.
Arter man troede var væk – og masser vi aldrig har set før
Resultatet af ekspeditionen var en nærmest svimlende liste af observationer:
- 246 arter af sommerfugle og møl
- 30 arter af flagermus
- 57 forskellige padder og krybdyr
Men endnu mere imponerende var, at teamet fandt 22 arter, der aldrig før er registreret i Honduras – og tre arter, som tidligere blev anset som forsvundne i landet. Blandt de særligt bemærkelsesværdige fund var den blege ansigtsflagermus, en falsk trækoralslange og en lille tigerbille, der tidligere kun var set i Nicaragua og anset som uddød.
Et økosystem på ruinerne af en tabt civilisation
Forestil dig et sted, hvor naturen har fået lov til at vokse vildt og frit i århundreder – uden veje, uden landbrug, uden mennesker til at forstyrre. Det er netop det, “Den Hvide By” har været: et refugium for arter, der ikke har andre steder at gå hen. Et levende bevis på, hvad naturen kan skabe, når vi ikke blander os.
Larsen understreger, at det gør området til et af de absolut højeste prioriteter i arbejdet med at beskytte biodiversitet i Mellemamerika. For det handler ikke bare om sjældne arter, men om at bevare en hel økologisk sammenhæng, der kan være afgørende for regionens fremtidige økologiske stabilitet.
Vi må ikke f**ke det op
Der er noget nærmest poetisk ved tanken om et glemt sted, hvor livet ikke bare overlever – men eksploderer i al sin mangfoldighed. Men som det altid er med sådanne fund, følger der også et ansvar. For hvis vi først har fundet det, kan vi også ødelægge det.
Så næste gang nogen foreslår at bygge en vej, et resort eller en mine i Honduras’ jungler, så håber vi, de lige tænker på den blege flagermus og den genopstandne tigerbille først.