Roadtrip med alle drengene? Eventyrlastbil leder efter ny ejer
Klar på en tur ud i det blå?
Klar på en roadtrip med alle drengene? Så kan I nu købe en særlig eventyrlastbil, der har ramt DBA.
Lastbilen har tidligere tjent som borebil, men siden har man afmonteret værktøj og aggregater samt påbygget en kabine med næsten samme funktion som en autocamper.
I dag er Nickolai fra Munkerups naturvogn derfor en sjov hybrid mellem en camper og en lastbil, og nu kan den blive din.
49-årige Nickolai Schlechter fra Munkerup har lige sat den til salg.
Det er nemlig en form for camper.
Bilens enorme lastbilhjul gør den i stand til at køre offroad. Så hvis du vil campere helt ned til en sø, kan du trykke på speederen og køre bilen frem til vandkanten uden at være nervøs for, om et par grene eller lidt mudder ”spænder ben” for dit køretøj.
Men nu spænder Nickolai ben for fremtiden med sin unikke camper. Han og konen vil nemlig købe en anden camper, og derfor har de sat denne særhed til salg på DBA, skriver DBA Guide.
På papiret er køretøjet mere en lastbil end en camper. Det indebærer, at de fleste ting i bilen skal kunne tages ud, sådan så bilen i princippet kan fungere som en lastbil – en bil, der kan rumme en masse last. Derfor er bilens køkken og køkkenskabe på hjul. Bad og toilet er løse genstande.
- Bilen er indrettet som en pladskrævende hobbybil. Man ser flere og flere af de her modeller i USA, men det specielle ved min model er, at man har lavet mange vinduer i bilen. Det har mange af de tilsvarende modeller ikke, fordi man ikke vil ”spilde plads” på vinduer. En væg uden vinduer muliggør nemlig, at du i princippet kan laste tungere ting langs væggene, fortæller Nickolai.
Lastrummet i Nickolais bil er indrettet sådan, så det forreste rum agerer sofarum og spisestue om dagen, mens man om natten kan sænke bordet i midten, smække en madras ovenpå, og vupti har man en stor dobbeltseng.
Ved siden af sofa/soverummet findes det store rum, som mestendels er køkken inklusiv kogeplader og køleskab. For enden af bilen inddeler to smalle vægge to små rum, der dog mangler døre for at være helt aflukket.
På siden af bilen kan bruseren monteres, og sådan kan du bruse sig, som var det et primitivt vildmarksbad.
Parret har gennem 5 år brugt deres særlige lastbil til at tage på forlængede weekender og ferier ude i diverse skove, hvor de har fisket, gået på jagt eller taget på kanoture. Parret sælger lastbilen, fordi den kun kan køres med et stort kørekort, og sådan et har Nickolais kone ikke. - Min kone vil også gerne kunne køre bilen, og det, synes jeg, også kunne være meget praktisk. Så kan vi køre lidt længere med bilen.
Bilen tilbyder også en anelse komfort i den forstand, at den er udstyret med et oliefyr, der gør det muligt at campere i den om vinteren. Oliefyret og forbrugsbatterier kan gøre, at man kan opholde sig i op til 8 dage, før du behøver at søge mod en autocamper-plads, hvor du kan få opladt batterierne. Dertil har Nickolai og konen installeret indendørslys, knager og kopholder til førerhuset. Alle tingene er tro mod bilens stil og tema.
Nickolai har sat prisen på sin eventyrlige lastbil til 190.000 kr. - tjek den ud i galleriet!