Smør, fløde og fællesskab: Krokrigeren Frank Svärd, der holder farmormad i live

Midt i Københavns pulserende byliv ligger en lille, men betydningsfuld institution: Franks Kro.

Med sin hyldest til klassisk dansk mad og sin evne til at skabe et frirum for madelskere, balancerer Franks Kro mellem tradition og fornyelse. Vi satte os ned med indehaveren, Frank, til en ærlig og humoristisk samtale om kroens rolle i 2025, brun mad, woke-tider,mandemad og hans bedste tricks til at mestre klassikerne i køkkenet.

Kroens rolle i 2025: Tradition møder udfordringer

Hvad betyder en kro i dagens Danmark? Ifølge Frank er billedet delt:
“De gamle, traditionelle landevejskroer – dem med de ‘kongelige anbefalinger’ – har det svært. Lokalmiljøerne bruger dem til fester som konfirmationer og runde fødselsdage, men fornyelse, kvalificeret arbejdskraft og opbakning fra lokalsamfundet kan mangle.”

Men ifølge Frank går nogle landevejskroer galt i byen:
“Nogle prøver at tilpasse sig trends og efterspørgsler på en måde, der bliver utroværdig. Når man serverer reje-cocktails, hummerbisque og tigerrejer med chili for at følge en mode, risikerer man at miste sin autenticitet. Det kan blive et desperat forsøg på at holde fast.”

På Franks Kro i København er det en anden historie:
“I en by som København, hvor mange spiser ude, er der i dén grad plads til os. Vi laver ordentlig kromad med gode råvarer, håndværk og nærværende service. Det skal føles som at komme hjem til farmor. Vi er klassiske, men med et løft til nyere tid – ikke Søllerød Kro-niveau, men på vores egen måde.”

Franks Kro: Højt til loftet og plads til alle

Franks Kro har skabt en niche som et sted med både hygge og høj kvalitet.
“Vi har plads til 35 gæster. Ingen selskabslokaler, ingen værelser til leje. Vi laver mad fra bunden, og det gør en forskel. Folk skal føle sig hjemme, men samtidig vide, at de får en oplevelse, der er lidt ud over det sædvanlige.”

Og atmosfæren? Den er lige så vigtig som maden:
“Franks Kro er for mange et frirum med højt til loftet. Man må gerne være fuld og sulten. Man skal bare opføre sig ordentligt.”

Mandemad: En levende eller døende race?

Frank tøver ikke med at kalde en spade for en spade, når det gælder mandemad:
“Mange mænd elsker en bøf og en kæmpe øl. Det er ikke døende – det lever i bedste velgående hos os. Vi serverer solid dansk mad med smør, fløde og salt. Men realiteten er, at på en uge med 200+ gæster, så er der måske 10 kvinder. Det er bare sådan, det er.”

Woke-tider og veganere: Hvor står kroen?

I en tid, hvor plantebaseret mad vinder frem, kan klassisk dansk mad virke som en modsætning. Frank er pragmatisk:
“Klassisk dansk mad og veganermad er svært at kombinere, fordi vi er et mejeri- og landbrugsland. Men folk må spise og tro på, hvad de vil. Vi har ikke veganske retter på kortet, men hvis vi ved det på forhånd, laver vi gerne noget. Der skal være plads til alle.”

Frank understreger, at kroen ikke hænger fast i fortiden:
“Woke betyder jo vågen. Som i, at vi har sovet. Det har vi ikke. Jeg er selv opvokset i et homoseksuelt hjem og er ligeglad med, hvad folk spiser, tror på eller knalder. Bare jeg får lov til det samme.”

Den moderne mand i køkkenet

Ifølge Frank er mænd blevet mere bevidste om madlavning, men der er stadig arbejde at gøre:
“Jeg ser flere mænd, der interesserer sig for at lave god mad og gør sig umage. Men der er også mange, der kun står ved grillen, når der er gæster, eller når de har en ny gadget. Det er lidt slapt. En pande og en gryde kan klare det meste. Det handler om træning og håndværk.”

Når Frank selv inviterer gutterne på besøg, varierer menuen:
“Er det kokkevenner, så går vi all-in med pighvar og Pingus. Er det folkeskolevennerne, så er det lasagne og Heineken. Men uanset hvad, så er dobbelt espresso og en lille skarp obligatorisk.”

Brun mad: Vores lille niche

For Frank er brun mad noget særligt:
“Det er så dansk. Det er vores lille niche i en stor og glemt madkultur. Vi har en tendens til at søge andre steder hen, når vi laver mad. Vi skal huske, hvor vi kommer fra. Vi prøver at bevare noget ærkedansk – noget genkendeligt.”

Franks tricks til perfekte frikadeller og brun sovs

Frank deler sine bedste tricks til at lave de klassiske danske retter fra bunden:
“Det hele starter med ordentlige råvarer. Man kan ikke lave bedre mad, end de råvarer man starter med. Jeg vil meget hellere have en god krebinet end en sløj Wellington.”

Opskriften på hans perfekte frikadeller:
“Når jeg laver frikadeller, bruger jeg 100 gram kartoffelmel til 5 kg hakket gris. Æg, fløde, salt, peber og løg. De smager så meget bedre end at hælde 1,5 kg hvedemel og 1,5 liter mælk i. For mig er den danske smag løg, mejeri og laurbær.”

Hans råd til brun sovs og andet tilbehør:
“Brug smør, fløde, salt og peber – ikke erstatninger. Undgå at fortynde med mel og mælk. I gamle dage skulle 100 gram kød blive til 500 gram frikadeller. Det er ikke den verden, vi lever i mere.”

Og det vigtigste:
“Brug lidt mere salt og lidt mindre tilberedning. Mere saft og salt. Og så en iskold guldøl. Den gør underværker.”

På Franks Kro kan du finde mere end bare mad. Her møder traditionerne den moderne verden, og hver ret serveres med kærlighed og et strejf af nostalgi.

Franks Kro er et bevis på, at klassisk dansk madkultur stadig har en plads – så længe den laves ordentligt. Her er det ikke blot mad, men en oplevelse, der bliver serveret. “Man må gerne være fuld og sulten,” slutter Frank med et grin.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.