Magasinet M!

Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio

Se den fede fladskærm her og fire andre nyheder fra ugen i gadget-land

Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio
NEST CAM OUTDOOR

Nest har i forvejen styr på overvågningen inde i dit hjem, og nu rykker de også udenfor, så du er totalt dækket ind.

Det nye Nest Cam Outdoor giver dig direkte besked via en app på mobilen, hvis du får uventet besøg derhjemme, og så kan du se 1080p-video i 130 grader, mens der desuden er indbygget mikrofon og højtaler, så du kan tage en sludder med vedkommende. I har jo sikkert en hel masse at snakke om.

Al video bliver desuden lagret i skyen i op til 30 dage, hvis du har tænkt dig at være væk i en hel måned ad gangen.

SE MERE HER

ANNONCE
Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio
NOWHERE BULLET VASE

Næste gang det er tid til at give damen derhjemme en buket blomster, fordi du har jokket i spinaten, det er hendes fødselsdag, mors dag, jul eller bare har lyst til at gøre hende glad, er det her den perfekte vase at smide med i gaven.

Nowhere Bullet Vase ligner nemlig en kæmpe patron. Så er der selvfølgelig lige det dødbringende prisskilt at tage hensyn til, så du skal virkelig have jokket i spinaten for at retfærddiggøre købet, men så får I også en håndlavet sag fra Italien af støbt messing på 32,5 centimeter i højden til at trone derhjemme.

Det er da mande-nips.

SE MERE HER

ANNONCE
Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio
NUBE 2.0 HAMMOCK SHELTER

Solen behøver ikke at skinne, hvis du går efter en morfar udenfor i en hængekøje. I hvert fald ikke, hvis du slanger dig i et Nube 2.0 Hammock Shelter, for det er både en hængekøje og et telt med beskyttelse mod elementerne.

Og det er måske meget heldigt, når man tænker på, at det danske sommervejr er mere ustabilt end en kvinde med PMS.

Smid så lige et stærkt design af Ripstop nylon, et myggenet, opbevaringsrum til alt dit grej og muligheden for at folde det hele sammen til at være i en lille taske oveni hatten, og så har du en stærk makker til det søde friluftsliv.

SE MERE HER

ANNONCE
Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio
SEGA GENESIS CLASSIC GAME CONSOLE

I sidste uge præsenterede Nintendo deres nye mini-udgave af NES-konsollen, men hvis du mere er en Sega-mand, har de også noget nostalgi til dine fingre.

Sega Genesis Classic Game Console, også kendt som Mega Drive, fylder kun 14,4 x 4,2 x 10 centimeter, men du får stadig en kæmpe underholdningsværdi med to trådløse controllere og 80 indbyggede spil som for eksempel Golden Axe, Mortal Kombat og selvfølgelig flere klassikere med Sonic, mens du også har mulighed for at smide dine gamle cartridges i maskinen.

Det er mange timers underholdning klemt ind på lidt plads.

SE MERE HER

ANNONCE
Sonys nye monster-TV banker 100 tommer og ekstrem skærmteknologi i din hjemmebio
SONY ZD9

Kan en fladskærm egentlig blive for stor? Grænsen er i hvert fald ikke nået endnu, og nu er Sony klar med 100 fede tommer til at sparke noget liv i din hjemmebio.

Sony ZD9 koster også det hvide ud af øjnene, men så får du det nyudviklede Blacklight Master Drive, der voldtuner kontrasten i HDR til helt nye højder ved at være i stand til at styre lysdioderne bag LCD-panelet enkeltvis i stedet for i zoner, mens der selvfølgelig er 4K, Android TV, twin-tuner og et skarpt design, der blandt andet skjuler ledningerne, så du slipper for at glo på kabelspaghetti.

Det er noget af et monster-TV med et monster-prisskilt.

SE MERE HER

ANNONCE
Del

Seneste nyt