Træning
Sophie har testet ‘vin slankekuren’ af som lover 2.5 kg vægttab på 3 dage: Her er resultatet
Når badeshortsene skal passes inden sommerferien, er alkohol som regel det absolut første, der bliver streget på listen. Men i 1970’erne mente det verdenskendte modemagasin Vogue, at de havde knækket koden til det ultimative vægttab: En skrap tredages lynkur, hvor du skal bælle en hel flaske hvidvin om dagen. Den britiske journalist Sophie besluttede sig for at teste kuren på egen krop og resultatet var mildest talt rystende.
Kuren blev oprindeligt lanceret i 1977 og lovede et vægttab på hele 2,5 kilo på bare tre dage.
Ideen er simpel (og fuldstændig vanvittig): Du cutter alle kulhydrater og lever udelukkende af proteiner, sort kaffe og masser af tør hvidvin.
Tanken er, at kroppen tvinges til at forbrænde fedt i stedet for sukker, mens hvidvinen holder humøret højt.
Menuen står på sprut og æg
Konceptet er stramt og ser således ud hver dag i tre dage:
- Morgenmad: 1 hårdkogt æg, 1 glas tør hvidvin og en kop sort kaffe.
- Frokost: 2 hårdkogte æg, 2 glas hvidvin og en kop sort kaffe.
- Aftensmad: En bøf på 150 gram, resten af vinflasken og en kop sort kaffe.
Dag 1: Fulde-tv i sofaen klokken 11
Sophie lagde ud med en dyr flaske Chablis for at holde stilen. Men at starte dagen med et koldt glas hvidvin klokken 10 om morgenen sammen med et hårdkogt æg, krævede sin kvinde.
“Kombinationen af kaffe og ‘reparationsbajer-effekten’ fra vinen fik mig dog i balance, og klokken 11 lå jeg småberuset på sofaen og så gamle afsnit af genbrugsprogrammer i fjerneren,” fortæller hun til The Sun.
Efter en frokost med yderligere to æg og to glas vin begyndte virkeligheden dog at ramme.
Vinen gav et kortvarigt energiboost, men det efterfølgende “crash” om eftermiddagen var fuldstændig forfærdeligt.
Hun gik i seng beruset, sulten og mæt på samme tid efter sin aftenbøf.
Dag 2: Alkoholiker-vibes og mavesmerter
På andendagen vågnede Sophie op klokken 06.30 med voldsomme sultsmerter. Nu var det ikke længere sjovt at drikke vin til morgenmad. Det tog hende en halv time at tvinge glasset ned med konstante opkastreflekser.
Det gik hurtigt op for hende, hvad vinens egentlige formål var i den kur:
“Det gik op for mig, at vinens eneste formål er at gøre dig så stiv, at du glemmer de konstante smerter i din sultne mave. Og det virkede… sådan da. Ved aftensmadstid følte jeg mig grænsesøgende alkoholisk. Jeg var desperat efter mit næste glas klokken 18 for bare at komme ud af min sløvhed.”
Dag 3: Total nedsmeltning
På tredjedagen var festen forbi. Den sjove fornemmelse af at være fuld klokken 10 om morgenen var erstattet af en dundrende hovedpine, svimmelhed og et humør, der var helt i kulkælderen.
Sophie lå på sofaen hele dagen, fuldstændig udmattet og “hangry”, mens hun drømte om fedtede burgere og kulhydrater.
Resultatet: Var det det værd?
Efter tre dages druk og æg-bælleri hoppede hun endelig på vægten. Resultatet? Et vægttab på 1,1 kilo – altså ikke i nærheden af de 2,5 kilo, som Vogue havde lovet i 70’erne.
“Det var overhovedet ikke det værd. Jeg var træt, forvirret og fatter knap nok, hvilken ugedag det er. Hvis jeg havde haft et normalt 8-16 job, var jeg blevet fyret på stedet for at møde fuld og usammenhængende op på arbejde,” lyder dommen fra Sophie.
Læs også: