Magasinet M!

Thor er en værdig toer

Den blonde tordengud er tilbage på det hvide lærred. I en film, der er mørkere, større og bedre end sin forgænger.

Disney/Marvel - Thor er en værdig toer Disney/Marvel

Foto @ Disney/Marvel

Det er ikke mere end to år siden, vi for første gang stiftede bekendtskab med den nordiske tordengud Thor. I 2012 hookede han op med resten af Marvels imponerende assembly af superhelte i The Avengers for at redde jorden fra en ikke særlig rar alien-race - og ikke mindst sin egen bror, Loke. I år vender han vender han så tilbage, men denne gang har han "kun" følgeskab af sin tro hammer Mjølner og den herligt bedrageriske Loke. Sammen forstår de heldigvis stadig at fucke ting op - på den fede måde.

 

ANNONCE
Disney/Marvel - Thor er en værdig toer Disney/Marvel

Foto @ Disney/Marvel

Lad det dog være sagt med det samme: Thor er blevet en kedelig herre efter han i den første film brugte det meste af sin tid på at lære at tøjle sit voldsomme temparent og trang til at skulle svinge sin hammer i tide og utide. Så groft fortalt kan man sige, at Marvel og instruktør Kenneth Branagh skød sig selv i foden, da de "kastrerede" den temperamentsfulde og uperfekte og derfor langt mere interessante Gud i den første Thor-film og gjorde ham til det kedelige dydsmønster han er i dag - blottet for kant. Og det hjælper heller ikke, at skuespilleren Chris Hemsworth, der spiller Thor, ikke har tilnærmelsesvist sin superhelte- og skuespillerkollega Robert Downey Jr's karisma. Men så er det jo heldigt, at Loke, spillet af den brillante Tom Hiddleston, passer perfekt ind i filmen som Thors modvægt og diamentrale modsætning.

 

ANNONCE
Disney/Marvel - Thor er en værdig toer Disney/Marvel

Foto @ Disney/Marvel

Thor: The Dark World er, som titlen indikerer, mørkere end sin forgænger og betydeligt mere mørk end The Avengers. Det klæder filmen. Skurken er en ægte badass og ligner noget, der er taget direkte ud af en skummel japansk gyserfilm. Skurkens højre hånd er om muligt endnu mere ond i sulet og leder tankerne hen på den skræmmende Nazgul, the Witch-king of Angmar fra Ringenes Herre.

ANNONCE

 

Det var den nu afdøde Steve Jobs, der engang udtalte, at store kunstnere stjæler. Og det er faktisk en af grundene til hvorfor, Thor: The Dark World fungerer så godt. For her er lånt flittigt fra film som Star Wars, Star Trek, Troy og Ringenes Herre. Alligevel fungerer Thor smukt som en selvstændig film. Historien er på ingen måde til en Oscar, men udførelsen og underholdningen er mere end godkendt.

Læn dig tilbage i biografsædet og lad Thor tage dig med til Asgård, hvor et af 2013s helt store eventyr venter dig.

 

5 ud af 6 stjerner





ANNONCE
Del

Seneste nyt