Magasinet M!

Videnskaben har talt: Den førstefødte er den klogeste i søskendeflokken

Det kan da godt være, at man lige skulle gøre sin lillebror eller lillesøster opmærksom på, at der altså er en grund til deres lavere intelligens.

Det er umiddelbart ikke meget, vi har at takke tyskerne for, men en gang imellem kommer der altså lidt interessant information over grænsen. En ny undersøgelse fra universitet i Leipzig i det østlige Tyskland viser nemlig, at den førstefødte i en søskendeflok er den mest intelligente. 

Læste du: De dummeste opfindelser i verden

Det er selvfølgelig mest noget storebrødre og storesøstre har nytte af at vide, når de næste gang skal sætte deres bedrevidende småsøskende på plads i en diskussion. For forskerne har virkelig noget at have det i. Deres data stammer således fra tre forskellige IQ-undersøgelser i tre forskellige lande og involverer i alt tal fra 20.000 personer. Men hvordan kan det egentlig være, at den ældste er klogere?

ANNONCE

Ifølge forskerne bag undersøgelsen får den ældste i flokken et intelligens-boost af at skulle tage ansvar for og "oplære" den yngre. Samtidig har den ældste jo en vis tid, hvor alt forældrenes fokus kan koncentreres om ham/hende, mens den yngste i hele sin levetid må dele noget af opmærksomheden med minimum én anden.

Så du også: 13 virkelig sjove blondinejokes krydret med billeder af 13 lækre blondiner

Men gælder det så alle? Nej, hvis du er en del af søskendeflok på to, er chancen for, at den ældste er klogest lidt over 60 %. Og forskellen på IQ'en hos den kloge ældre og den mindre kloge yngre vil være blot 1,5 point. Men det er også mere end rigeligt til, at samtlige storesøskende i landet vil tage undersøgelsen for gode varer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt