Magasinet M!

20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage

Sodavand til spædbørn, tæsk til kvinder og smøger mod dårlig hals...

20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
I Danmark har der længe kørt en diskussion om, hvorvidt børn har godt af mælk eller ej. I gamle dage havde man ikke de problemer. Børn skulle bare have noget sodavand, skulle de. I teksten står der, at "7-Up is so pure, so wholesome that you can even give it to babies". Jo jo. Og hvis de små bæster absolut skal have mælk, anbefaler reklamen, at mødre blander det op med 7-Up.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Nå, så skal vi til at kigge lidt på mere sexistiske reklamer. Som denne her for eksempel. Jo, det kan virke lidt strengt, men se hvor glad damen er for sin nye Kenwood foodprocessor...
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Denne reklame har også sin egen kulørte charme. Teksten fortæller "A man marries a woman because he loves her. So instead of blaming him if married love begins to cool, she should question herself", hvorefter der følger en længere redegørelse for de Lysol vaginalsæbes fortræffeligheder.

Så med andre ord. Hvis ægteskabet knirker, så er det ikke manden skyld, men fordi konen sløser med intimhygiejen. Og så bliver hun sat uden for døren, indtil hun har lært det.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
I det hele taget skulle kvinder lære tingene på den hårde måde i gamle dage. Hende her har f.eks. spist sin mand af med dårlig kaffe. Tsk. Så er hun også selv ude om det.
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Manden i denne reklame for Schlitz-øl er til gengæld ret large. Så kommer man hjem fra arbejde og finder ud af, at konen har brændt maden på. Så havde det selvfølgelig været helt rimeligt, hvis hun var røget over knæet, men han tilgiver hende. Hun har i det mindste ikke brændt bajerne på.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Manden i denne annonce for Pep-vitaminer er også en flink fyr, der oven i købet roser sin kone. Med den klassiske kompliment: "The harder a wife works, the cuter she looks".
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Ved du, hvad kvinder i gamle dage også var helt vilde med? At få blæst røg i hovedet. Jo virkelig, de var helt tossede med det. I hvert fald ifølge denne reklame for Tipalet-cigaretter, der påstår "Blow in her face and she'll follow you anywhere"...
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Nå, det var dog enkelte fordele ved at være kvinde i reklameuniverset for mange år siden. F.eks. var der ingen, der så skævt til, hvis man lige fik sig en bajer, mens man ammede. Det blev faktisk anbefalet - reklamen for Blatz-øl fortæller f.eks., at malten i øllet har nærende kvaliteter, der også kommer babyen til gode.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
I gamle dage var der i det hele taget mange ting, der var sunde. Smøger f.eks. Se bare på ham fedberg til venstre. Han ryger vist ikke Lucky Strikes som det fysiske pragteksemplar til højre.
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Camel-cigaretter var også ret sunde. I hvert fald var de det foretrukne mærke blandt læger i USA.
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Lægerne var da heller ikke for fine til at anbefale Camel-cigaretter til andre. Hele 20.679 læger var parat til at skrive under på, at "Luckies are less irritating" og ikke medførte hoste af nogen art.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Selv reklamer for noget så uskyldigt som skjorter kunne være højst tvivlsomme i Mad Men-tidsalderen. F.eks. viser denne reklame, at fire ud af fem mænd gerne vil have Van Heuser-skjorter. Den femte er selvfølgelig den skøre vildmand med ben i håret og ring i næsen. Han vil slet ikke have skjorte på, den laban.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Hvis du synes skjortereklamen var racistisk, så tjek denne her, hvor nogle reklametyper totalt har tabt småkagerne.

Det kan som bekendt være tidskrævende og irriterende at bruge brændte korkpropper, når man gerne vil klæde sig ud som sort (som man jo gør). Så er det godt, at nogen fandt på at opfinde denne fiffige udklædning. Oven i købet "Complete with hat". Alle ved jo, at mennesker, der er mørke i huden, er helt tossede med hatte.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Det må i det hele taget have været svært at vælge cigaretmærke i gamle dage. F.eks. udmærkede Marlboro sig ved (udover at man roligt kunne ryge dem i nærheden af spædbørn) ved, at man - takket være "The miracle of Marlboro" - aldrig behøvede at føle sig "over-smoked". Man kunne bare ryge og ryge og ryge.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Hvis man var ven med Ronald Reagan behøvede man til gengæld ikke at spekulere over sit mærke. Så røg man Chesterfield. Ronald vidste nemlig godt, at en stang smøger er og bliver den perfekte julegave.
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
I afdelingen for sunde smøger, er det dog svært at overgå Dr. Batty's Asthma Cigarettes. De behandler effektivt astma, høfeber, dårlig ånde, alle halssygdomme, forkølelse og et par andre ting. Det giver jo sig selv. Alle ved jo, at hvis der er noget, der giver mint-frisk ånde, så er det smøger. Og at hvis man har astma er rygning den mest effektive kur.

Dog anbefaler Dr. Batty ikke sine cigaretter til børn. Under seks år.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
I denne reklame fra Love Cosmetics er der også et eller andet helt, helt galt. Møde på reklamebureauet:
"Hey, hvad hvis vi giver en lille pige med en bamse læbestift på og så krydrer det med sloganet 'Because innocence is sexier than you think'?".
"Genialt!"
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Denne reklame er som sådan ikke hverken racistisk, sexistisk eller forsynet med nogle højst dubiøse lægelige facts. Den er mest bare... fjoget.

Kender du det, at man er blevet fyret fra sit arbejde, ens hus er brændt ned, konen er skredet og hunden kørt over? Og at man så får en plastik-mundharmonika, og alt så er godt igen? Nej, det gør vi heller ikke.
ANNONCE
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
Det er også lidt svært at sætte fingeren på, hvad der er galt med denne her... men er vi ikke enige om, at det er et temmelig psykotisk barn, der er mere end almindeligt begejstret for en syltetøjsmad - på sådan en lidt uhyggelig måde?
20 tvivlsomme reklamer fra gamle dage
På samme måde er der jo sådan set heller ikke noget galt med denne 60'er-opfindelse: The Love Rug. Der "strokes your body as you make love". Og fås i varianterne jaguar, los og mink. Men alligevel har man ikke lyst til at kigge på annoncen for længe.
ANNONCE
Del

Seneste nyt