ASOS lancerer Need for Speed inspireret tøj
Det er ikke mange der trækker direkte forbindelser fra gaming og til fashion, men ikke desto mindre, er det noget vi kommer til at se meget mere til. Praksissen med at co-brande tøj gennem underholdning, er evigt kendt fra musik- og filmbranchen, og med gamingindustriens enorme pouplaritet og umiddelbart evige pengestrøm, er det ikke underligt, at vi i løbet af de seneste år, har set flere og flere gamingrelaterede fashiondrops.
I starten var det primært klassiske og nostalgiske gaming-kendisser som Super Mario og resten af det kendte 80'er slæng, der udlånte sig selv, til limiterede kollektioner, men nu er der altså også flere og flere, der begynder at indlede samarbejder omkring ganske aktuelle spil. Senest så vi det svenske streetwear-brand DKRN i team-up med Call of Duty, og denne gang er turen kommet til det adrenalinpumpende Need for Speed Payback.
Hverken Need for Speed, eller benzintørstige gaminghoveder, er noget man forbinder voldsomt meget med "god stil", selvom I gutter jo godt ved, at alle typer gamer. Ikke desto mindre, er det ret cool at den online tøjgigant ASOS, har kastet sig ud i et integreret samarbejde, med det nye Need for Speed spil.
Godt nok er der kun en enkelt t-shirt, der er designet direkte afledt af spillet, men til at komplimentere den, har stylisterne ved asos, bygget et ganske inspirerende tøjunivers, omkring det overpumpede speed-univers. Looket komplimenteres af streetbrands som Vans, der med tern og fartstriber i kollektionen, nok skal give lidt god stil på vej mod målflaget.
Tjek stilen på opdagelse ved ASOS.