De fleste af os har nok på et tidspunkt tænkt: “Når jeg engang ligger på mit dødsleje, hvad vil jeg fortryde, jeg ikke gjorde?” For hospice-sygeplejerske Bronnie Ware er det ikke bare et tankeeksperiment – det er hendes virkelighed.
Efter mange år i palliativ pleje har hun lyttet til utallige mennesker, der har stået over for livets afslutning, og et klart mønster er dukket op: Vi fortryder ikke de ting, vi gjorde – men alt det, vi ikke fik gjort.
1. “Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget”
Især mænd nævnte dette igen og igen. Mange brugte størstedelen af deres vågne voksenliv på arbejdet – og så tilbage på alt det, de gik glip af: tid med børnene, kæresten, livet. Når karrieren fik hele prioriteten, var det oftest kærligheden og nærværet, der røg i svinget.
2. “Jeg ville ønske, jeg havde levet mit eget liv – ikke det, andre forventede”
Det her er den eksistentielle mavepuster. Bronnie fortæller, at mange mennesker døde med drømme, de aldrig forfulgte, fordi de levede efter andres forventninger. De undertrykte deres egne ønsker for at tilfredsstille normer, familie, partner – og endte med et liv, der ikke føltes som deres eget.
3. “Jeg fortryder, at jeg mistede kontakten med mine venner”
I en hverdag med arbejde, familie og pligter glider gamle relationer let ud mellem fingrene. Mange af Bronnie Wares patienter nævnte, at de savnede de gamle venskaber – og ærgrede sig over, at de ikke havde prioriteret at holde dem ved lige.
I en tid, hvor ensomhed kaldes en folkesygdom, er det et vink med en vognstang: venskaber er ikke bare nice to have – de er livsvigtige.
4. “Jeg ville ønske, jeg havde turdet udtrykke mine følelser”
Vi kender alle “den, der slap væk”. Og ikke kun i romantisk forstand. Mange mennesker når døden uden nogensinde at have fortalt, hvad de virkelig følte – af frygt for konflikt, af lyst til at bevare freden, eller fordi det bare føltes for sårbart.
Bronnie beskriver, hvordan denne selvundertrykkelse ofte førte til bitterhed og forspildte muligheder. Og nogle gange – til sygdom.
5. “Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være gladere”
Lyder simpelt? Det er det ikke. Mange patienter indså først for sent, at glæde i høj grad er et valg – ikke noget, der bare sker af sig selv. De havde været fanget i rutiner, vaner og komfortzoner, der måske føltes sikre, men ikke gjorde dem lykkelige.
“Livet er et valg,” skriver Bronnie. “Det er DIT liv. Vælg bevidst, vælg klogt, vælg ærligt. Vælg glæde.”