Magasinet M!

Kia afslører drift-optimeret version af deres Stinger

Kia Stinger GTS

Da Kia første gang afslørede deres Gran Touring vogn Kia Stinger, var der mange der holdte vejret. "Kan Kia virkelig lave sjove biler?"

Da Stingeren så ramte vejene herhjemme, lød der et enstemmigt "JA", fra danske kritikere, Kia Stinger er sjov og kører ret så lækkert.

Nu har Kia så afsløret en ny variant af deres Stinger, under et autoshow i New York. Stinger GTS

ANNONCE
Kia afslører drift-optimeret version af deres Stinger

Stinger GTS er, i hvert fald i første omgang, en produktionsmodel der kommer i et begrænset antal - men den lyder sjov. 

Kia har udstyret vognen med et nyudviklet dynamisk firehjulstræk, der giver bilen en dedikeret drift-indstilling!

Kia fortæller, at bilen der bliver produceret i 800 styk, med det nye 4WD system, giver en mere livlig køreoplevelse. 

Det er Albert Biermann der har presset udviklingsafdelingen hos Kia, til at få endnu mere sjov ud af vognen. Det pres betyder helt konkret, at Stinger nu kan prale af et dynamisk mekanisk spærredifferentiale, der hjælper til at skabe et varieret greb, alt efter indstilling. 

I comfort-mode sendes 60% af bilens kræfter til bagenden, i sport-mode er det 80% af kræfterne der går til baghjulene og i den ny-tilføjede drift-mode er det 100% der ryger til røven - og samtidig holder bilen gearene, uden automatisk at skifte op. 

Det lyder sjovt. 

Motoren i Kia Stinger GTS er en 3.3 liters V6 twinturbo med 365 hestekræfter. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt