Marvel-chef bekræfter: En fremtidig Daredevil i MCU vil blive spillet af Charlie Cox
Gensyn med Matt Murdock?
Vi afventer stadig en forløsning på den uvished om, hvad der vil blive af Daredevil, The Punisher og andre Marvel-serier, som blev aflyst på Netflix, da Disney opkøbte Marvel.
Mange har spekuleret i, at Charlie Cox som Daredevil vil dukke op i Spider-Man: No Way Home (Fingers crossed!) - men MCU-direktør Kevin Feige fortæller i en lidt kryptisk sætning, at vi nok får ham at se på et eller andet tidspunkt.
I et interview fortæller han følgende:
"Hvis vi kommer til at se Daredevil i kommende projekter, så vil det være Charlie Cox som spiller Daredevil. Hvor vi ser det, hvordan vi ser det og hvornår vi ser det. Det må tiden vise."
Det er efter vores mening lidt af et politiker-svar, der godt kan tyde på, at den er hjemme - bare uden at han er nødsaget til at bekræfte sort på hvidt.
Vi krydser fingre for, at den blinde superhelteadvokat finder sin vej til MCU - og at Cox fortsat bærer den ikoniske røde dragt!