Magasinet M!

Marvel-instruktør: Avengers 4 kunne sagtens blive 3 timer lang

Meget mere Marvel!

Hvis du var en af de Marvel-fans, som egentlig slet ikke kunne nøjes med en spilletid på 149 til Infinity War - well, så er der godt nyt for dig.

Joe Russo, den ene af brødrene, som har instrueret Winter Soldier, Civil War, Infinity War og skal instruere Avengers 4, har fortalt følgende i et interview med Collider: 

"Avengers 4 kunne snildt blive en tre timer lang film". 

Oh yes - ikke dårligt. Russo snakkede lidt om, hvordan produktionen så ud lige nu og om vi snart fik en titel - titlen må vi stadigvæk vente med, men en spillelængde på 3 timer er heller ikke at kimse af!

Han ville dog ikke helt bekræfte spilletiden endnu, da de går meget op i at få tingene til at spille sammen i deres film:

"Vi er meget kritiske i vores udvælgelse af scener - vi gør det i et bestemt tempo. Jeg er sikker på, at vi kan få hele historien med - jeg er ret sikker på, at den bliver længere end Infinity War, men lige nu kan det gå mange veje."

Så hvad siger folket til 180 minutters Marvel?

Til sammenligning, så var The Lord of The Rings: Return of the King hele 200 minutter lang - og her snakker vi biografudgaven, ikke den glorværdige extended cut!

ANNONCE
Marvel-instruktør: Avengers 4 kunne sagtens blive 3 timer lang
Del

Seneste nyt