Magasinet M!

Nu kan du få en life-size C-3PO til slyngelstuen

187 centimeter høj Star Wars-makker!

I disse dage bliver der designet realistiske figurer efter populære karakterer som aldrig før - hvor Hot Toys normalt laver forholdene i 1:6, så har Sideshow i denne omgang gået all-in.

De har nemlig lavet en virkelighedstro C-3PO, som er den famøse etikette-robot fra Star Wars, der rejser med R2D2 og andre ikoniske helte ud i rummet på eventyr - og som blev skabt af Anakin Skywalker i prequel-serien.

Nu kan du få et pragteksemplar af figuren til herrestuen - den er på imponerende 1,87 meter i højden (!) stående på en Millenium Falcon-inspireret base. 

Guldfarvet men med tiltænkt slitage, så den ligner den rigtige fra filmen - en række forskellige bevægelsespunkter samt et tilfældighedsgeneret stemmebånd, som kan ytre forskellige sætninger. 

Du kan forudbestille banditten allerede nu - den koster bare 58.000 kroner!

Tjek den ud i galleriet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce