Magasinet M!

Gør hash dig bedre eller dårligere i sengen?

Vi har hørt mange forskellige reaktioner på lagengymnastik efter man har tyret en pind med hurrahø. Nogle mener, at det gør hele oplevelsen bedre, mens andre mener, at den bliver dårligere.

Flere studier viser, at mænd generelt oplever et boost i deres seksuelle udholdenhed, hvilket er med til at pirre til ideen om, at hash og pot er et slags afrodisiaka. Det er selvfølgelig ret så opløftende, hvis det ulovlige stof kan gøre mænd bedre i sengen, men kritikere af disse undersøgelser siger, at cannabis også ændrer oplevelsen af tid. Så mænd faktisk ikke holder længere - det tror de bare.

Andre studier har undersøgt stoffets evne til at give mænd en ordentlig rejsning, hvor resultaterne har været varierede. Flere forsøgspersoner har fortalt, at nydelsen og oplevelsen blev stimuleret, men en efterfølgende undersøgelse viste, at dosering og miljø var en stor faktor, skriver Playboy.

Dyreforsøg har vist, at stoffet har en kedelig effekt på det erektile væv i penisen. Der findes ikke lignende forsøg på mennesker - indtil videre - men det indikerer, at stoffet kan have en formindskede effekt i stedet for en forøgelse.

Men der er dog lyspunkter.

ANNONCE
Gør hash dig bedre eller dårligere i sengen?

Som nævnt tidligere, så har dosering længe været en væsentlig faktor i diskussionen om cannabis' evne som sexforstærker. Ligesom med alkohol, så kan små mængder være med til at skabe en helhedsoplevelse af sex som bedre. Cannabis og alkohol i små mængder kan nemlig gøre oplevelsen mere intens, mere stimulerende og fjerne hæmningerne.

Omvendt, så kender du sikkert den negative effekt, som for meget alkohol kan have for libidoen, hvor du slukøret og fuld af skam må gå hjem eller lægge dig til at sove. Cannabis kan for nogle have den samme effekt.

Faktisk viser studier, at tre gange så mange mænd, som dagligt fyrer en fed, har erektionsproblemer sammenlignet med mænd, der aldrig ryger.

Udover doseringen, så skal man også tage højde for andre faktorer.

Cannabis er ikke bare cannabis. Der findes mange forskellige styrker, forarbejdningsmetoder og arter af planter, som alle giver en forskellig rus.

Ligeledes er ens reaktion på cannabis meget forskellig - ligesom med alkohol. Nogle bliver næsten fulde af én drink. Andre kan smadrede vodkashots i fjæset uden at gå i brædderne. Samme tendens er gældende for folk, som konsumerer cannabis som røg og/eller mad.

Det er nærliggende at antage, at den samme type cannabis vil have en forskellige virkning for forskellige mænd på baggrund af de forskellige måder kroppen reagerer på cannabis.

Forskningen på området er stadig sparsomt, men det er et spændende område, da de forskellige forskningsresultater er så varierede.

ANNONCE
Del

Seneste nyt