Thanos bankede Hulk uden at bruge en eneste Infinity Stone
Sådan lyder det fra instruktøren, Joe Russo.
"Let him have his fun."
- Sådan lyder det fra Thanos' dødspatrulje, Black Order, da Hulk angriber Thanos.
Den ene af instruktørduoen, Joe Russo, fortæller, at denne scene bygger på, at vi skal have et indblik i, hvor stærk Thanos i virkeligheden er - alene.
Russo har endda bekræftet på et nyt kommentarspor til filmen, at Thanos ikke en gang brugte sin Power Stone i handsken til vinde over The Hulk.
The Mad Titan er stærk nok i sig selv og skaberne af filmen ville vise, at han er noget nært urørlig, når det kommer til one-on-one og direkte slagsmål. Man skal jo også lige huske på, at Thanos allerede har besejret hundredvis, måske tusindevis af verdener, inden han meldte sin ankomst til vores del af universet.
"Det er en måde at vise tilskueren, hvor frygtelig Thanos i virkeligheden er - ved at lade ham banke Hulk uden brug af Infinity Stones får vi cementeret hans magtstatus."
- fortæller co-creator Stephen McFreely.
Instruktør Joe Russo bekræfter udtalelsen med følgende:
"Han bruger slet ikke stenen. Det er netop for at vise, at Thanos er 'Genghis Khan' af Marvel-universet. Han er ustoppelig i en 1-1 kamp. Han er en meget mere raffineret og trænet slagsbror end Hulk, Thor eller Loke."
Wow.
Mon Hulk så i virkeligheden var bange for Thanos? Eller tror du mere på teorien om, at Loke har maskeret sig som Hulk?
Eller følger du instruktørens idé om, at Hulk ikke ville komme frem i kampen på grund af en længerevarende konflikt mellem Banner og Hulk?