Vi lever i en verden, hvor Amazon sælger rosenkåls-ketchup...
Verdens første - rosenkåls - ketchup
Et "what the fuck is going on", er helt på sin plads - for de fleste af os associerer ketchup med den røde allround-dyppelse der gør sig godt til et væld af madvarer. Især for børn.
Men her taler vi selvfølgelig om tomatketchup.
Historisk set er ketchup blot en sovs der bruges som dyppelse eller tilbehør. I England og USA var ketchup lavet på svampe en populær ting i det 18. århundrede...
Når det så er sagt, lyder det altså ikke videre lækkert, med en ketchup der er lavet på kål - og rosenkål især, for den sags skyld.
Men det er et produkt, der lige nu trender gevaldigt hos Amazon: Sauce Shop Brussels Sprout Ketchup. Produktet blev lanceret den 25. november og er nu #1 i ketchup-produkter på verdens største webshop.
Produktet indeholder foruden 61 % rosenkål også brunt sukker, eddike, løg, salt, hvidløg og en række krydderier.
Ketchuppen er så ny, at der ikke er nogle kundebeskrivelser endnu, men producenten beskriver den som: En meget uventet smag, der bare virker. Skarp, sød og krydret - som braiseret kål i en flaske.
Lad mig bare sige en ting: Hold den kålhørmende dyppelse langt fra min pølse!