Ville du slå op med din kæreste for en lønforhøjelse? Så er du ikke alene ifølge ny undersøgelse
Er kærligheden død?
Hvor meget vil du gøre for en lønforhøjelse? Påtage dig mere arbejde? Arbejde flere timer? Gå fra din kæreste?
Sidstnævnte lyder måske en smule ekstremt, men et nyt studie viser, at ret mange millennials (personer, der er født mellem 1980 og 2000) rent faktisk vil gå så langt.
Comet lavede en undersøgelse med næsten 400 ansatte millennials (alle mellem 20 og 36 år), som alle var single og uden børn. Og baseret på resultaterne tyder noget på, at alt kærlighed i deres liv går til arbejde og karriere. I hvert fald indrømme 41%, at de ville ende et forhold til fordel for en forfremmelse. Jeps, 41% ville vitterligt droppe deres eneste ene til fordel for muligheden for at stige i graderne. Så måske du lige skal huske på det, næste gang din kæreste snakker om forfremmelse?
Men det er altså ikke kun titler, millennials skruppelløst går efter. Faktisk vil 32% droppe deres forhold til fordel for kolde kontanter. 225.000,00 kroner af slagsen for at være helt præcis. Og det er selvfølgelig kun, hvis du overhovedet får en kæreste, at dette kan være en mulighed. Og måske du aldrig når dertil. For studiet viser også, at millennials ville udsætte overhovedet indlede et forhold i 11 år til fordel for en stor lønforhøjelse. Med andre ord - drømmejobbet eller den store, fede løncheck overgår kærligheden.
Så når folk bruger jobbet som undskyldning for ikke at kunne date, så er det måske ikke bare en anden måde at sige it's not you, it's me på - måske er der noget om snakken?
Og det er ikke kun forholdet, millennials vil udskyde. Hvis de allerede ér i et forhold, har de ingen problemer med at udskyde et bryllup i 7 år, hvis det betyder, de kan fremme deres karriere. Og folk, der allerede er i forhold eller gift, ville generelt også gerne vente 8 år med at få børn, hvis det betød mere succes på jobbet.
Men bare rolig, her snakker vi alligevel noget højere beløb. Omkring 400.000,00 kroner for at udskyde et bryllup og 408.000,00 kroner for at vente med børnene.
Så hvem siger, kærlighed er død? Millennials udviser da ekstremt meget kærlighed!
.. Til job og penge altså.