Magasinet M!

10 forbudte reklamer

Fra S/M-gæs til masseødelæggelsesvåben. Her er 10 reklamer, der gik over stregen.

Teenager under tvang

 

mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Teenager under tvang

Kan rygning blandt teenagere sammenlignes med oralsex under tvang? Det mener den franske antiryger-organisation Droits des Non Fumeurs, som står bag denne iøjnefaldende annonce. Pointen er ifølge organisationen, at rygning bærer præg af en form for underkastelse. Men den aktuelle kampagne er ikke mindst blevet kritiseret for at trivialisere seksuelt misbrug, og den franske familieminister, Nadine Morano, har nu beordret, at kampagnen fuldstændig stoppes.

 

Barnardo's forbudte babyer

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Barnardo's forbudte babyer

Barnardo's er en britisk velgørenhedsorganisation, som arbejder for at forbedre børns vilkår. Organisationen står bag denne stærke annonce, som var del af en kampagne, der blev publiceret i flere engelske aviser i 2003. Den hårdtslående kampagne, som havde sloganet 'Der er ingen sølvskeer til børn født i fattigdom', blev dog mødt med voldsom kritik, og myndigheden ASA (Advertising Standards Authority) forbød hurtigt kampagnen.

 

For fræk til SuperBowl

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

For fræk til Superbowl

Et datingsite specifikt for gifte folk, der gerne vil have en affære? Jo, det findes skam. AshleyMadison.com, som sitet hedder, har rødder i Canada, men henvender sig ikke mindst til amerikanere, og sidste år ville folkene bag sitet gerne have vist denne reklame i forbindelse med football-braget Super Bowl. Firmaet, som producerer det officielle Super Bowl-program, sagde først ja til en annonce, men fik siden kolde fødder og nægtede at vise enhver reklame, der havde noget med sitet at gøre.

 

Knivskarp spansk action

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk

Knivskarp spansk action

Calle 13 er en spansk tv-station, der siden 1999 har specialiseret sig i action- og spændingsfilm. Denne reklame, som blev skabt af bureauet Shackleton i 2003, var dog blodigere end den spanske censur tillod.

Livet er fedt

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Lidt for fedt

I mange lande er det forbudt at tvangsfordre dyr, mens det er lovligt at købe delikatessen foie gras. Det gælder også i Belgien, hvor denne kampagne fra dyreværnsorganisationen GAIA stammer fra. Det var meningen, at plakater af gæs i S/M-udstyr skulle være hængt op på over 40 belgiske togstationer i 2005, men jernbaneselskabet NMBS forbød i sidste øjeblik kampagnen. Forklaringen lød, at kampagnen var politisk og kunne skræmme børn. Foie gras er for god ordens skyld en fedtlever - en kæmpelever - som stammer fra ænder eller gæs.

 

Body Shops Barbie

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Body Shops Barbie

I 1997 skabte kosmetikkæden The Body Shop en dukke ved navn Ruby: Hun var buttet, havde kastanjebrunt hår og var stjernen i kampagnen 'Love Your Body', der fokuserede på kvinders selvbillede. Rubys størrelse 44 blev fulgt af teksten: 'Der er 3 milliarder kvinder, som ikke ligner supermodeller, og kun 8, der gør.' Kampagnen blev dog forbudt i USA, hvor legetøjsgiganten Mattel sørgede for, at anti-Barbie-dukken blev fjernet fra butiksvinduerne.

Ligestilling?

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk

Ligestilling?

Det store, irske bookmaker-firma Paddy Power er kendt for at lave skæve og kontroversielle reklamer. En af dem er den her, som blev forbudt i London, fordi man mente, at reklamen ville 'fornærme den offentlige anstændighed'. Teksten lyder: 'Hvor er alle kvinderne blevet af?'

 

Iskoldt chok

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Iskoldt chok

I denne ubehagelige annonce fra organisationen Humans for Animals er verden vendt på hovedet. Her er det voksne dyr, som deler bank ud til hjælpeløse menneskebabyer. Dette går dog fint i spænd med sloganet, der er en variant af ordsproget om, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Annoncen er skabt af det verdensomspændende reklamebureau TBWA, men blev forbudt i mange lande.

 

Som undervisning burde være...

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

Som undervisning burde være...

Synes du, at denne reklame for et tv-program er uskyldig og humoristisk? Eller synes du, at den objektiviserer og fornedrer kvinder? I Irland var der i 2007 mange, som syntes det sidste, og myndigheden ASA (Advertising Standards Authority) gav dem ret. Sloganet lyder: 'Piger klædt på af drenge.'

 

Hvor er de helt præcist henne

 

ANNONCE
mmm.dk - 10 forbudte reklamer mmm.dk
ANNONCE

 

Hvor er de helt præcist henne?

Okay, denne sidste reklame fra EasyJet blev faktisk aldrig forbudt, men det var den reklame, der indkasserede flest klager i England i 2003. Klagerne gik på, at reklamen var kvindenedgørende og bagatelliserede krigen i Irak. Engelske ASA (Advertising Standards Authority) medgav at referencen til masseødelæggelsesvåben var smagløs, men mente ikke, at avisreklamen var stødende eller bagatelliserede krigen.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt