Magasinet M!

10 kæmpe køb på nettet

Privatfly, Ferrari Enzo eller et par beskidte underbukser. Der er meget til salg på nettet

10 kæmpe køb på nettet
Privatfly

Den amerikanske milliardær, Mark Cuban, havnede i oktober 1999 i Guinness Rekordbog, da han smed 40 millioner dollars for et Gulfstream privatfly. Det var nemlig det største e-handels-køb til dato.

Mark Cuban har selvfølgelig også rigeligt med skejser at give af. Ifølge Forbes' liste over verdens rigeste, lå han i 2011 på en 459 plads med 2,5 milliarder dollars.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Hellig sandwich

Det guddommelige viser sig nogle gange på mystiske steder. I 2004 købte online-bookmakeren Goldenpalace.com denne grillede ostesandwich for 28.000 dollars, fordi der tilsyneladende er brændt et billede af Jomfru Maria på dens overflade.

Diana Duyser, der solgte sandwichen, havde forberedt måltidet 10 år forinden, hvorfter hun gemte den i en gennemsigtig plastikpose. Selvom det er et stykke tid siden, så var der ikke skyggen af mug på brødet. Det er da guddommeligt.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
En by

2,5 millioner dollars lyder meget billigt for en hel by, men der bor også kun fire mennesker i flækken Albert i staten Texas. Efter to års tovtrækkeri kunne køberen Brandon Easley endelig fuldføre købet, og han blev selvfølgelig valgt som bestyrer for byen.

10 kæmpe køb på nettet
Kennedys dødsvindue

Dette skulle angiveligt være det vindue, Lee Harvey Oswald skød fra, da han dræbte den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963. Det mener den ukendte køber ihvertfald, og i 2007 gav han 3.001.501 dollars for det, efter han vandt en budkrig på online-auktionen eBay.

Vinduet blev fjernet fra dets placering i bogdepotet et par år efter attentatet på Kennedy, fordi folk blev ved med at tage små dele af det med hjem som souvenir.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Baseballkort

Der bliver solgt et hav af baseballkort på nettet hvert år, men lige præcis det her kort, der viser Honus Wagner fra Pittsburg Pirates i 1909, har der været enorm rift om.

Brian Seigel købte i år 2000 kortet på nettet for 1,265 millioner dollars, og syv år senere solgte han det såmænd videre for 2,35 millioner dollars. En pæn fortjeneste på syv år.

Og grunden til kortets popularitet? Det var meningen, at man skulle have kortet med, når man købte en pakke smøger, men det ville Honus Wagner ikke finde sig i. Han fik derfor stoppet produktionen, så der blev kun lavet 60 - 200 kort. Det var altså sjældent, og Honus Wagner var en helvedes god baseballspiller.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Michael Jacksons underbukser

Jeps, det er et par underbukser, der har huset Michael Jacksons meget omdiskuterede vedhæng. I 2003 blev de beslaglagt i forbindelse med en sag om børnemishandling, og efterfølgende scorede en etisk handicappet slyngel en kølig million dollars ved at sælge dem på nettet. De er iøvrigt af mærket Calvin Klein.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Ferrari Enzo

Mange køber deres bil på nettet, men nok ikke lige i denne prisklasse. I 2004 røg der alligevel en Ferrari Enzo i den digitale indkøbskurv til en pris på 540.000 engelske pund. Det er omkring 4,8 millioner danske kroner, og så har vi ikke engang lagt regeringen absurde afgifter oveni.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Shakespeares værk

44,5 millioner danske kroner. Så meget blev en 340 år gammel bog solgt for på eBay. Men det var heller ikke hvilken som helst bog. 'Pericles - Prince Of Tyre' er en original kopi fra ord-snedkeren selv, der overlevede den store brand i London i 1666. Den skal nu alligevel læses mange gange, før prisskiltet kan forsvares.

ANNONCE
10 kæmpe køb på nettet
Kæmpe luksusvilla

28 millioner dollars skulle der på bordet for at få nøglerne til denne rimeligt ekstreme liebhaverbolig på Mallorca. Så fik den nye ejer til gengæld lidt under 1.000 kvadratmeter, der er pimpet med 27,3 kilo rent guld og utallige Swarovski-krystaller.

10 kæmpe køb på nettet
Et stykke af Mars

Tjah, det ligner måske bare en ganske almindelig sten, men det er faktisk en sten, der kommer fra Mars. Meteoritter som denne sælger som varmt brød på nettet, hvor nørder over hele kloden ikke kan vente med at få fat i dem.

Denne sten er det største privatejede stykke af en større meteorit, der ramte Nigeria i 1962. Den vejer 188 gram og koster 450.000 dollars.

ANNONCE
Del

Seneste nyt