50 typer personer du ikke kan undgå at hade
De er derude. Alle sammen. Og du hader dem.
1. Personer, der sætter sig på det yderste sæde i en fyldt bus eller metro og fylder pladsen ved siden af ud med deres lille, falske Gucci-taske. Når du så spørger, om du må sidde der, kigger de på dig, som om du lige har ødelagt deres dag. Undskyld, HVAD?
2. Personer, der smider deres varer op på kassebåndet i Fakta, går ned og begynder at pakke deres egne varer i indkøbsposer, hvorefter ekspedienten til deres store overraskelse siger "Det bliver 289,50,-". De pakker herefter lige den sidste vare og går først dér hen til dankortterminalen, hvorefter de bruger 30 sekunder på at lede efter deres pung. De ser så først lige, om de har kontanter nok, men må til deres store skuffelse finde dankortet frem for at betale.
3. Personer, der laver snigeren, når der bliver åbnet en ny kasse i Fakta, selvom de er nummer otte i køen. Tak, fordi du er til. Men dø lige, vil du?
4. Personer med store barnevogne, der handler i myldretiden i Fakta, og som ikke fatter et hint, når du rømmer dig, fordi du bare gerne vil ind og have fat i en kold cola.
5. Personer, der overhaler indenom på cykelstien og dernæst brokker sig over, at du lige er ved at køre ind i dem. UNDSKYLD, at jeg ikke havde set, at du kom fræsende fucking INDENOM!
6. Personer, der cykler ved siden af hinanden på cykelstierne og ikke fatter et hint, når du desperat forsøger at larme ved at skifte gear, fordi du ikke tør at ringe med ringeklokken.
7. Personer - gerne store familier - der går ekstremt langsomt ved siden af hinanden på fortovet. Du har ingen gear, du kan larme med, og bliver nødt til at gå ud på vejen for at overhale dem, hvor du er ved at blive kørt ned af en bus.
8. Personer, der bliver sure over, at du ikke rejser dig for et lille barn i bussen. UNDSKYLD OS! Hvornår har et barn ikke haft godt af at stå op?
9. Personer, der lader deres børn spille på iPad i en fyldt langdistance-bus? MED LYD PÅ!!!
10. Personer, der larmer som gale med deres slikposer i biografen på de tidspunkter i filmen, hvor der INGEN underlægningsmusik er.
11. Personer, der læser undertekster op for deres børn i biografen, fordi de ikke forstår engelsk. Undskyld, er I ikke gået forkert så?
12. Personer, der deler ligegyldige billeder fra mindefunktionen på Facebook. Hvad fuck rager det os?
13. Personer, som laver statusopdateringer, der er personlige på Facebook à la: "Man finder hurtigt ud af, hvilke venner der er ens RIGTIGE VENNER"
14. De samme personer, der laver statusopdateringer à la "Man finder hurtigt ud af, hvilke venner der er ens RIGTIGE VENNER", og folk så spørger, hvad der er galt, hvorefter de svarer "Sender en PB". Hvis ikke vi må vide det, hvorfor fuck skriver du det så i en statusopdatering?
15. Personer, der svarer på folks personlige statusopdateringer som "Man finder hurtigt ud af, hvilke venner der er ens RIGTIGE VENNER" à la "Åhhhh, det er jeg ked af og høreR, du skriver bare hvis du har brug for OG snakke".
16. Generelt bare personer, der ikke kan finde ud af nutids-R'er, og som eksempelvis skriver "kondolere" til en persons statusopdatering om, at han/hun lige har begravet sin kat.
17. Personer, der deler artikler à la "5 grunde til, at du skal prøve analsex" med deres kærester. Øhhhh, hvorfor skal vi andre se på, at I ikke har specielt meget numsesjov i jeres forhold? Hold det for jer selv.
18. Personer, der hver fredag skriver en statusopdatering à la "Hej alle samen, kan i have en rigtig gode weekend". Tak, og kan du så have et rigtigt godt liv med ikke at være min Facebook-ven længere.
19. Personer, der hver fredag aften, skriver en statusopdatering à la "Nogen som at det er der er i byen i aften?". Ja, men der er nok en grund til, at vi ikke har skrevet til dig.
20. Personer, der hver dag tjekker ind i Fitness World med teksten "På den IGENN. 22. (som dagen efter selvfølgelig hedder 23.) dag i træk". Prøver du at fortælle os, at det skulle være sundt? Har du hørt om restituering? Vi håber, at du taber en 25-kilos-håndvægt ned over din lilletå.
21. Personer, der kun smider selfies op af dem selv. No need for explanation. Og så lækker er du altså heller ikke.
22. Personer, der siger "Det sagde hun også i går". Nej, det sagde hun ikke, og vi skriver ikke 2001 længere, din nar.
23. Personer, der generelt bare bruger vendinger fra film, der var populære fra 10 år siden. Du kommer vist ikke så tit ud, din stakkel.
24. Personer, der plaprer løs om deres selvudnævnte gluten- og laktoseallergi, selvom alle udmærket godt ved, de aldrig er blevet testet for det hos lægen. Har du overvejet, at dit maveonde kan være, fordi du er blevet slået så mange gange af alle dem, der hader dig?
25. De samme personer, der ikke vil give deres børn gluten, fordi "det' jo ik' sundt for dem, VEEEEL?". Har du overvejet at adoptere for barnets skyld?
26. Personer, der udtaler memes som MiMis. Please, just stop!
27. Personer, der er blevet veganere, fordi "det' jo synd for alle de søde dyr, HEHE", og som derefter ikke lever af andet end det rædselsfulde produkt 'Quorn', fordi de ikke gider at undersøge, hvad der findes af alternativer, når det kommer til mad. Bare dø!
28. Personer, der hævder at NASA lyver, og at jorden er flad - ikke en globe. 1: Nej, din tre timer lange YouTube-video uploadet af en random bruger er altså ikke dokumentation. 2: Du er dum.
29. Personer, der snakker meget højt i telefon i S-toget (eller toget generelt), og vi allerede - når samtalen er slut - ved, hvad hans kæreste hedder, hvad han fik at spise i går, hvornår han sidst knaldede udenom, og hvornår hans næste tarmundersøgelse er. TMI!
30. Personer, der læner sædet tilbage i flyet eller bussen, selvom der sidder en bag ved dem (læs: dig), og bliver sure over, at du beder dem om at rejse sædet op igen, da du ikke kan bevæge dig. Er vi enige om, at du godt lige kan klare flyveturen fra København til Aalborg uden at læne det tilbage?
31. Personer, der lægger billeder op på Instagram af deres søndagssnask med hashtagget #cheatday. Spis nu bare den burger - vi er ligeglade!
32. Personer, der slår tests op på Facebook om, hvilken farve der beskriver dem bedst, eller hvilken konge de var i et tidligere liv. Du ved godt, at det ikke passer, ik'? Altså medmindre der er tale om bæbrun og den sindssyge Vlad Dracula, der var kendt for at torturere og dræbe alt, han kom i nærheden af.
33. Personer der tager i fitness for at tage billeder i stedet for at træne. Medmindre det er af piger i stramme hotpants, så brug tiden på dine guns i stedet.
34. Personer, der bruger hashtags som #nårtoblivertiltre #baby (efterfulgt af barnets forbogstav). Ja, ja, I er sikkert lykkelige, men hvor meget sex har I egentlig?
35. Personer, der hævder, de er filmnørder, men som har Transformers 2 som deres yndlingsfilm.
36. Personer, der slår deres koncertbilletter op på Facebook, hvorefter alle kan se, at din yndlingsmusik altså er en blanding af Suspekt, Celine Dion og AC/DC. Dig gider vi altså ikke hænge ud med.
37. Personer, du knap nok kender, som sender dig 20 snaps om dagen. Vi er sindssygt ligeglade med, hvad du skal have at spise mellem din morgenmads- og eftermiddagssnack.
38. Personer, der dytter af dig i trafikken, fordi du i svigermors bil stopper for gult i lyskrydset. Okay, bare fordi du skal nå hjem og se Luksusfælden (hvor du sikkert selv er med), betyder det altså ikke, at du skal fronte sådan!
39. Personer, der altid brokker sig over programmet på Roskilde Festival og spørger: "HVORFOR SPILLER SUSPEKT IK?????" Burde du ikke tage på Grøn Koncert i stedet for, mester?
40. Personer, der har for travlt med at SMS'e til at holde døren for dig. Kunne det ikke lige vente de to sekunder? Nu har jeg en blodtud, og mine briller er gået i stykker. Og du fortrak ikke en mine.
41. Personer, der klapper, når flyet lander. Halloprøvligoghørher, er det ikke pilotens job? Der er sgu da aldrig nogen, der klapper af mig, når jeg har færdiggjort en artikel som eksempelvis denne her.
42. Personer, der er +40, men stadigvæk klæder sig, som var de 25. Indse nu bare, at du er en gammel sjuft, som kun kan få noget på den dummer gennem 50plusmatch.dk.
43. Personer, der absolut skal tilkendegive deres mening i en debat, de absolut intet ved noget om. Du er YouTuber - lad være med at bralre løs om, hvad du synes om den kommende Femern-forbindelse.
44. Personer, der siger "shh". Det siger du til elever i tredje klasse - ikke til voksne mennesker. Hvis du gerne vil have, vi lukker røven, så sig noget i stil med "jeg prøver lige at arbejde, vil du dæmpe dig". Så kan det være vi tier stille. Måske.
45. Personer, der konstant brokker sig over deres kæreste, men aldrig slår op. Ingen - og vi mener INGEN - tvinger dig til at være sammen med ham/hende. Grow some balls, will you?
46. Personer, der agerer, som var de din chef, når de ikke er det. NEJ! Når du ikke er min chef, så lad være med at fortælle mig, hvordan jeg skal gøre mit arbejde. Og lad være med at give mig opgaver, bare fordi du er for doven - eller dum - til selv at løse dem.
47. Personer, som skyder fyrværkeri af om dagen d. 1. januar. Der er ikke så meget andet at sige, end: DØ! Jeg har hovedpine, og hvorfor brugte du ikke dagen i går på det?
48. Personer, der vælger at blive facere. Nej, gå væk. Jeg gider ikke give din organisation flere penge. Du er irriterende og grim.
49. Personer, der vælger at blive phonere. Nej, lad være med at ringe til mig. Jeg gider ikke købe noget. Du er irriterende og sikkert grim.
50. Personer, der altid skal kramme dig, når du møder vedkommende, og som spørger "NÅåÅååÅÅRRåhh, HVORDAN går det så?" selvom du aldrig har haft en seriøs samtale med ham eller hende. Nej, vi er ikke venner. Lad mig være. Her har du et håndtryk. Og det går ad helvede til, hvis du gerne vil vide det.