Magasinet M!

8 bizarre dufte

Var det noget med lidt Eau de Skimmelost?

8 bizarre dufte
Kød på dåse
Hvis du er vegetar, er denne deodorant højst sandsynligt ikke lige din kop the. Flame, som den hedder, dufter nemlig som en Whopper-burger, og det er da også fast food-giganten Burger King, der står bag den alternative deodorant. Helt præcist skal Flame dufte af grillet kød, og da deodoranten blev lanceret i 2008, smed den engelske journalist og talentshow-dommer Piers Morgan tøjet for at reklamere for duften.

Se med på de næste sider.
ANNONCE
8 bizarre dufte
Eau de Vagina...
Vulva er, så vidt vides, verdens eneste parfume, der dufter af den kvindelige blomst (så kan det vist ikke formuleres mere diplomatisk). Det er tyske Vivaeros, der har skabt parfumen, og firmaet har både brugt lang tid og mange kræfter på at ramme den helt rigtige vaginale duft. Resultatet er en krydret sag med kraftige noter af moskus, som primært er beregnet til at glæde den, der bruger duften. Og så ikke et ord mere om det.
ANNONCE
8 bizarre dufte
Den himmelske duft af skimmelost
Eau de Stilton er helt sikkert ikke en cologne for alle. Indholdet i den fikse flakon er nemlig designet til at minde om den engelske blåskimmelost Stilton, som er kendt for sin meget kraftige duft - eller lugt, om man vil. Colognen kom til verden i 2006, og Eau de Stilton dufter blandt andet af røllike, salvie og baldrian. Vi anbefaler, at du benytter en anden cologne, hvis du skal på date.
ANNONCE
8 bizarre dufte
En heavy duft...
Cannabis Santal dufter blandt andet af chokolade, vetiver og vanilje, men det er alle såkaldte bundnoter. Det, der adskiller parfumen fra så mange andre parfumer, er den dominerende topnote af hamp. Folkene bag Cannabis Santal beskriver selv duften således: 'En skovagtig duft, der indfanger begærets rå energi'. Klart, klart. Du kan købe den grønne duft herhjemme for cirka 500 kroner. Det er ikke oplyst, om Cannabis Santal kan medføre ædeflip...
ANNONCE
8 bizarre dufte
Velduftende krigsmaling
Mange parfumer bliver markedsført med, at de ikke efterlader pletter på tøjet. Dette er dog slet ikke tilfældet, når det gælder Wode Paint fra London-firmaet Boudicca. Her er tværtimod tale om verdens første synlige parfume, hvor du får graffiti-spray og velduft i en og samme beholder. Konceptet er efter sigende inspireret af dronning Boudiccas blå krigsmaling, og Wode Paint er koboltblå, når du sprøjter den på. Efter lidt tid forsvinder farven dog helt, mens duften - der blandt andet er krydret med noter af blåbær, rå opium og skarntyde - bliver hængende. Galt eller genialt?
ANNONCE
8 bizarre dufte
Liljer og orientalske tæpper
Kunne du tænke dig at gå rundt og 'dufte' som en begravelsesforretning? Svaret er sandsynligvis nej, men det har ikke stoppet amerikanske Demeter Fragrance Library i at kreere en uni-sex cologne, som skal minde om duften af netop sådan et sted. Demeter Funeral Home, som den bizarre cologne hedder, rammer næsen med en velgennemtænkt blanding af liljer og krysantemummer krydret med et strejf af mahogni og orientalske tæpper.
ANNONCE
8 bizarre dufte
Et kys af Kiss
Da rockgruppen Kiss var på toppen i slutningen af 70'erne, var de amerikanske ballademagere ikke mindst kendt for deres vilde live shows, hvor de blandt andet spyttede blod, slugte ild og affyrede fyrværkeri på scenen. I dag er Gene Simmons og co. nogle midaldrende herrer, der tilsyneladende går op i grooming og velduft. I hvert fald har bandet lanceret en duftserie, der beskrives med ord som maskulin, sensuel og lidenskabelig. Rock 'n' roll?
ANNONCE
8 bizarre dufte
Storslåede sekreter
Var det noget med en cologne, der ikke mindst 'dufter' af sved, sæd og blod? Du behøver ikke lede længere. Vi præsenterer Secretions Magnifique fra det franske parfumeri Etat Libre d'Orange. Den noget alternative cologne blev markedsført som et frækt alternativ til Diors Poison og Chanel No. 5, da den kom til verden i 2008. 'Parfumen er som et lugtesansens samleje, der bringer dig til toppunktet af seksuelt velvære', lød det dengang fra Etat Libre d'Orange. Og det lyder jo slet ikke dårligt.
ANNONCE
Del

Seneste nyt