8 (meget) dyre uheld
Bare rolig. Ingen kommer til skade - udover stoltheden og pengepungen
Ferrari Enzo
Da filmen Redline, der er fyldt med hurtige superbiler, skulle promoveres i USA, virkede det som en god ide at få nogle af skuespillerne til at sætte bag rattet og give den gas foran presse og publikum. Så langt nåede skuespilleren og komikeren Eddie Griffin dog aldrig. På hans allersidste prøvetur på en lukket bane smadrede han nemlig den Ferrari Enzo, han skulle have kørt i. Ingen kom til skade, men mon ikke hans venner vil grine af ham lang tid fremover.
Ferrari 512 BB
Bare fordi man har mange penge, er man ikke nødvendigvis god til at køre bil. Det må ejeren af denne Ferrari 512 BB i Koeniggs-trim være et godt eksempel på, da han under et Ferrari-træf giver den lidt for meget gas, spinner og havner inde i en Mercedes. Fjols!
Bugatti Veyron
1.001 hk, topfart på 407 km/t og en prisseddel på 25 millioner kroner. Man skulle tro, at det var grunde nok til at holde øjnene på vejen og hænderne på rattet, men ikke for denne fyr. Han vælger både at tale i mobiltelefon og (ifølge eget udsagn) at kigge efter en pelikan, hvilket koster ham en dejligt saltvandsbad, en skyhøj mekanikerregning og et forklaringsproblem over for forsikringsselskabet. Plask.
Dodge Viper
Dodge Viper er et temmelig sjældent syn i Danmark. Det er noget andet i USA, hvor det vrimler med den vrede superbil, men efter denne køretur, hvor ejeren havde mere lyst til at trykke på speederen end på bremsen, forsvandt der dog et enkelt eksemplar gadebilledet.
AC Cobra
AC Cobra er et ikon blandt muskelbiler. Den lille, lave bil med den store motor er et fantastisk stykke legetøj, men den kan også være lumsk, hvis giver den lidt for meget gas. Og det er, hvad der sker for ejeren af dette eksemplar, som på trods af fire tomme vejbaner må en tur op over kantstenen. Av.
Lamborghini Murcielago LP640
Vi ved ikke, hvor hurtigt ejeren (eller lejeren) af denne Lamborghini LP640 får det italienske vilddyr op på, da han accelerer ned af den engelske sidegade. Til gengæld gætter vi på, at de sidste tanker, der flyver gennem hans hoved, inden han rammer lygte pælen, er: "T-kryds! T-kryds! Oh, shit.". Køreren slap uskadt fra uheldet, hvilket desværre er mere, end man kan sige om den vanvittigt dyre bil.
Honda NSX
Hvad får man, hvis man kombinerer en fyr med omvendt kasket, solbriller og sweatpants med en vild Honda NSX? Tjah, i dette tilfælde er svaret en masse doughnuts, et bulet vejtræ og en masse dårlige undskyldninger om, at bremserne ikke virkede. Flot.
GT500 Mustang
Det er ikke kun rige mænd, der kan smadre dyre biler. Denne amerikanske knægt kan også være med. Hans far har lige fået en splinterny Mustang med over 700 hk, som sønnen - der ikke er en dag over 14 år - gerne vil høre lidt mere til. Desværre har han ikke opdaget, at bilen står i gear, og få sekunder senere ser fatters nye slæde ikke så ny ud længere. På den positive side har han fået en større garage, ligesom sønnike sikkert får masser af tid til at rydde op sit værelse.