Magasinet M!

Bernie Mac R.I.P.

Legendarisk standup'er død

Af: Tjelle Vejrup 

Endnu en af de største komikere har stillet træskoene for tidligt. For ikke så længe lavede mmm.dk en artikel om de sjoveste døde standup'ere. Havde vi lavet denne liste i dag, ville Bernie Mac have været i toppen af listen.

Bernie Mac (født Bernard McCullough) døde lørdag af noget så uskyldigt som en lungebetændelse. Faktisk var han i gang med at indspille filmen Soul Men, med Isaac Hayes, der sært nok døde dagen efter Bernie.

Men før det havde den 50-årige Mac etableret sig som en af USA's bedste sorte standup'ere.

Og Bernie var sort "like a motherfucker". Det var ofte grundlaget for hans vitser. Eksempelvis: "Du ved, du er sort, når du efterlader fingeraftryk på kul".

Her er Bernie i starten af sin karriere på Def Comedy Jam. Tjek bukserne ... sexet?

Desuden var Bernie Mac især kendt som en del af "The Original Kings Of Comedy", en gruppe sorte komikere, derudover bestående af D.L. Hughley, Steve Harvey og Cedric The Entertainer.

Her taler han, rimeligt frit endda, om sin søsters stofmisbrug, hvilket er grunden til, at han nu har adopteret hendes børn.

I årene 2001-2006 var Bernie Mac stjernen i sin egen sit-com, det prisbelønnede "The Bernie Mac Show".

Der var ingen falden på halen-humor. Kun Bernie der vanen tro fyrede lort af. Dejligt.

R.I.P. Bernie Mac. Du vil blive savnet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt