Magasinet M!

Chiligryden og hæftemaskinen i gelerand: Genskab gyldne øjeblikke fra The Office med LEGO

LEGO-hygge til under juletræet?

LEGO kommer hele tiden op med nye genistreger på deres kreative samlesæt, og mens vi for lidt under en måned siden fordybede os i LEGO Ferrari Daytona SP3, er kærligheden nu målrettet et nyt sæt.

Det er ikke så avanceret som at skrue en bil sammen fra motor til endelig produkt, men derimod er den uhyre detaljeret og nørdet på den helt rigtige måde.

Vi snakker selvfølgelig det nye LEGO The Office sæt!

ANNONCE
Chiligryden og hæftemaskinen i gelerand: Genskab gyldne øjeblikke fra The Office med LEGO

Der er ikke ret mange sitcoms, som er så populær og verdenskendt som The Office - vi snakker i samme liga som eksempelvis Friends og How i Met Your Mother.

The Office har i gennem ni sæsoner dykket ned i hverdagen på papirsælger-kontoret Dunder Mifflin i Scranton, hvor de excentriske kollegaer og den gakkede chef kæmper mod en stadigt dalende omsætning af papirmaterialer.

Størrelsesmæssigt er selve sættet 30 centimeter bred, som giver rigtig god plads til at få alle detaljerne med - alt fra den rigtige stueplante og plakat på væggen til de små finurligheder, der har prydet de forskellige arbejdsstationer gennem årene.

Sættet er ikke i den sværeste kaliber at samle, men bliver derimod en hyggelig, nostalgisk gennemgang af nogle af de mest ikoniske øjeblikke fra serien - alt fra Kevins famøse tab af chiligryden til det, som begyndte det hele.

Nemlig en hæftemaskine i en gelerand.

ANNONCE
Chiligryden og hæftemaskinen i gelerand: Genskab gyldne øjeblikke fra The Office med LEGO

Samlesættet er skruet ret interessant sammen, da de på en meget opfindsom måde har fået alle de vigtige vinkler med, så du kan udstille den på forskellige måder med forskelligt udtryk - alt fra Jim og Pams romance ved indgangsskrivebordet til Michael Scotts famøse kontor.

Selve Michaels kontor kan også separeres, hvis man ønsker at vise den frem for sig selv.

Manualen og vejledningen til at samle det er struktureret på en underholdende måde, så man i etaper laver forskellige scenarier fra serien og inkorporerer det i det store billede - hvert segment har jo et utal af forskellige historier baseret på hændelser og personer fordelt over de 9 forskellige sæsoner.

Det er det perfekte samlesæt til at lave sammen med en ven eller din partner, som deler samme interesse for den populære amerikanske sitcom - så kan man skiftes til at tage en brøkdel af kontoruniverset og komme med minder fra serien.

Det er i hvert fald så nostalgisk, at man næsten er klar til at hoppe over i sofaen og tænde for sæson 1 igen efter man har samlet det!

ANNONCE
Chiligryden og hæftemaskinen i gelerand: Genskab gyldne øjeblikke fra The Office med LEGO

Hvor det måske er på den nemme skala i forhold til at samle, får man på den anden side overvældende mange minifigurer til samlingen - 15 små figurer af de mest populære karakterer i serien, som alle kan flyttes og om-lokaliseres til at danne et minde fra serien.

Flere af minifigurerne har endda op til flere forskellige gimmicks i hænderne, så der er stor variation.

Desuden er 12 ud af de 15 minifigurer har desuden to forskellige ansigtsudtryk, så man kan genskabe øjeblikke og interaktioner mellem figurerne.

Det er en fantastisk arbejdsproces, hvor man lige med denne udgave faktisk er mest underholdt, MENS man samler tingene - det er et fantastisk syn, når man står med et replika af kontoromgivelserne fra The Office i hænderne, men det at samle hver del og blive mindet om alle detaljerne, er her, hvor pengene er godt givet ud!

Skulle du være interesseret i at få The Office-sættet under juletræet til en hyggelig juleaktivitet i år, kan du hoppe ind på LEGOS hjemmeside herunder og kigge nærmere!

ANNONCE
LEGO The Office

Releasedato: 1. oktober 2022

Antal dele: 1164

Pris: 999 kroner

Chiligryden og hæftemaskinen i gelerand: Genskab gyldne øjeblikke fra The Office med LEGO
Del

Seneste nyt

Annonce