Magasinet M!

Comeback til Mr. T.

80-er helten vender tilbage i Rocky VI. 'Pity the fool'

Comeback til Mr. T.

Af: Martin Finnedal


Verden har mange ting at takke Rocky III for. Blandt andet den fantastiske Survivor-sang ?Eye of the Tiger? og det smukke venskab mellem Rocky og Apollo Creed. Og så selvfølgelig for at vi for alvor fik kendskab til den vanvittigt seje Mr. T.

Men Mr. Cool, undskyld T, har haft det svært. Han har været døden nær af kræft og har måttet nøjes med røvsyge småroller i ligegyldige film. Indtil nu.

Fornylig deltog Mr. T i Howard Stern show, hvor han bekræftede sin deltagelse i den kommende Rocky-film, der selvfølgelig dårligt kan laves uden Clubber Lang, som Mr Ts figur hed. Sylvester Stallone har selv skrevet manuskriptet, og i det har Clubber Lang trukket sig tilbage og er blevet kommentator.

Rocky selv derimod, ja han bliver i sagens natur nødt til at spænde handskerne igen.

Ud over Mr. T vil der desuden blive genvalg til Tony Burton (Træneren Duke) og Burt Young (nasseprinsen Paulie). Dolph Lundgren er endnu ikke inviteret.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce