Magasinet M!

De vildeste drukhistorier - ever

Du har sikkert gjort en del dumme ting i dine branderter - men kan du overgå disse vilde historier om våde varer, der blev lidt for våde?

De vildeste drukhistorier - ever
SINDSSYGE SPRITBILISTER

Det er aldrig smart at køre rundt i bil med sprit i blodet, men der er dælme nogle folk, der lige giver idiotien endnu et hak opad.

 

TRIPLE OP PÅ FAMILIEDRUK

I South Canterbury i New Zealand bor en af verdens dummeste - og stiveste - familier. I 2011 klokken kvart over midnat blev en 15-årig knægt stoppet af politiet i sin bil med en promille på 0,52. Det er tre gange højere end den tilladte ungdomspromille. Han røg selvfølgelig på stationen, hvor han fik lov til at ringe efter sin mor. Men på vej til stationen blev hun også stoppet og arresteret for spritkørsel. Nå, men mor og søn skulle jo hjem, så moren gav manden i huset et kald. Og han havde åbenbart ikke lært lektien, for da klokken rundede tre om morgenen blev han også stoppet i nærheden af politistationen. Selvfølgelig spritstiv.

 

ALKOHOLMETER FÆLDET AF ALKOHOLMETER

I 2009 kiggede politiet i Oxford, Ohio i USA en ekstra gang, da de stoppede en bil, der kørte mod ensretningen. Bag rattet sad en ung mand klædt ud som... et alkoholmeter. Der er ikke noget at sige til, at politiet fik mistanke om, at der muligvis var røget andet end saftevand i kæften på James Miller. Og ganske rigtig pustede han da også nålen op på imponerende 1,58 promille. Det svarede nok til den sidste af de tre muligheder på hans kostume, hvor der stod: 'Boring', 'Life of the Party' og 'Sotally Tober'.

 

BARBIE-RACEREN

Er det ulovligt at køre en legetøjsbil med sprit i blodet i Danmark? Vi aner det faktisk ikke, men det er det i England. 40-årige Paul Hutton blev stoppet af politiet i Essex, da han rullede rundt på en villavej i sin datters Barbie-bil med - hold nu fast - 6 km/t. Umiddelbart skulle man ikke tro, at han havde været til direkte fare for andet end sit eget og familiens renommé, men faktisk mistede han kørekortet i tre år. Paul Hutton indrømmede bagefter, at han var 'et kæmpe fjols'.

ANNONCE
De vildeste drukhistorier - ever
DØDSDRUK

Hvis du gerne vil have et langt og lykkeligt liv, kan du passende finde ud af, hvad du ikke skal gøre på din næste bytur her.

 

DEN SIDSTE FØDSELSDAG

I USA er det kutyme, at man skal bunde 21 shots, når man fylder 21 år. Enhver idiot kan sige sig selv, at det næppe er en god ide, når det er første gang - i hvert fald ifølge amerikansk lovgivning - man hælder alkohol indenbords. Og det kostede da også Lydia Gale Clark fra Iowa livet, selv om hun 'kun' nåede igennem 16. Dagen efter byturen fik hun det dårligt og bad en veninde om at hjælpe sig på toilettet, men kort efter mistede hun bevidstheden, før hendes vejrtrækning og til sidst hjertet stoppede.

 

LIVSFARLIG OPTAGELSESPRØVE

18-årige Philip Dhanen var lige startet på college, da han skulle til optagelsesprøve i et fraternity - en slags kollegium, hvor flere elever bor og fester sammen. Som en del af prøven blev han sammen med 14 andre ansøgere sendt ind i et rum, døren blev låst og de håbefulde drenge ville først få lov at komme ud igen, når de havde drukket al sprutten i rummet. Efter 20 minutter blev Dhanen 'opstemt og begyndte at drikke ekstremt'. Han fik det hurtigt dårligt, og kort efter kollapsede han på gulvet. Selv om en ambulance hurtigt kom til stedet stod hans liv ikke til at redde. Han døde af hævelser i hjernen som følge af ekstremt alkoholindtag, og hans promille lå på 3,56.

 

EN FLASKE PÅ 15 MINUTTER

18-årige Timothy Jarvis var lige startet på college og meget opsat på at vise sine medstuderende, at han var den festligste af dem alle sammen. Derfor væddede han med en ven om, at han kunne drikke en flaske rom på en halv time. Han klarede det på den halve tid, men da han ville gå nedenunder faldt han på trappen og fik flere voldsomme skader i hovedet, der resulterede i hans død.

ANNONCE
De vildeste drukhistorier - ever
TURBULENS OG TØMMERMÆND

Man kan nå at skylle en hel del sprut indenbords på en 12-timers tur i en Jumbojet. Og det er der så nogle, der gør. Men det er ikke alle,d er kan styre det.

 

MED BONO SOM VIDNE

Da rockbandet R.E.M.'s stille og rolige guitarist, Peter Buck, skulle et smut fra Seattle til London for at give koncert, begyndte han pludselig at opføre sig højst bizart. Han prøvede at putte en CD ind i drinksvognen i den tro, at det var en CD-afspiller, han rev en skriftlig advarsel i stykker og ikke mindst kastede han yoghurt på en stewardesse. Under retssagen forsvarede han sig med, at det var blandingen af sovepiller og rødvin, der havde gjort ham bims. Og da U2's forsanger Bono vidnede om hans rolige gemyt i retten, blev han faktisk frikendt for alle anklager.

 

STIV STONE ROSE

Man skal virkelig opføre sig skidt ombord på et fly for at ryge fire måneder i fængsel. Men det lykkedes for forsangeren i bandet The Stone Roses, Ian Brown. På en tur fra Paris til Manchester truede han en stewardesse med at skære hendes hånd af, før han begyndte at hamre løs på døren til cockpittet. Behøver vi sige, at han var mere end almindeligt beruset, da det skete.

 

OBELIX PISSER, HVOR HAN HAR LYST

I 2011 kom den franske skuespiller Gerard Depardieu, der blandt andet er kendt for sin rolle som Obelix, på den lange liste over kendisser, der ikke ved, hvordan man skal opføre sig på et fly. Depardieu havde drukket en del mere end bare trylledrik, da han boardede et Air France-fly. Derfor kunne han heller ikke vente med en tur på toilettet, til flyet var sikkert i luften. Da stewardesserne insisterede på, at han måtte vente cirka femten minutter, hev han sin penis frem og pissede på gulvet i stedet for. Hans undksyldning: "Jeg prøvede at pisse i en flaske, og jeg er ked af, at jeg ramte ved siden af."

ANNONCE
De vildeste drukhistorier - ever
PÅ DRUK MED NICOLE BRØGGLER

Fordi, der er en grund til, at man altid kan læse om hendes vilde ture i nattelivet i Ekstra Bladet

 

 

DRUK-AWARDS

"Jeg skulle til DJ Awards, hvor jeg skulle på scenen med Suspekt. Vi varmede selvfølgelig op hjemmefra med champagne, og pludselig fik jeg den gode ide at klippe gipsen (den kommer vi til lige om lidt - red) af min arm med en hækkesaks. Det gik nogenlunde. Efter awardshowet stod den selvfølgelig på afterparty backstage, hvor vi kastede os over en Belvedere-shotkonkurrence. Aftenen var dog langt fra overstået, så vi nåede både forbi Zen og Andy's i Gothersgade. Da sidstnævnte lukkede klokken 07:00, smuttede vi i Kongens Have, hvor vi fortsatte med at drikke og spillede rundbold. Jeg var pænt træt, da jeg kom hjem ved et-tiden om eftermiddagen."

 

DILDOSHOW

"Som så ofte før startede jeg på Kostbar med 20 shots og en flaske vodka. Men jeg blev nødt til at smutte, da en mega grim og liderlig pige prøvede at score mig. Jeg rendte ind i Sidney Lee og besluttede mig for at hoppe i Storkespringvandet med tøj på. Jeg blev selvfølgelig så våd, at jeg måtte gå ned til Billy Booze kun iført jakke og tørre kjolen på toilettet. På turen tabte vi selvfølgelig trusserne, så det blev en bundløs bytur. Heldigvis var min kjole ikke alt for kort. Nå, men jeg endte med at tage to piger med hjem, og vi præsterede at stikke af fra en taxaregning på 700 kr. Det var rigtig god sex, men mine forældre var ikke just begejstrede for den megen larm der jo følger, når tre piger ender i dildohygge."

 

TRAPPEFALD

"Jeg tog på Billy Booze en torsdag aften, og som sædvanlig drikker vi en flaske vodka og en hulens masse gajol-shots. Rigtig, rigtig mange. Desværre endte jeg med at blive smidt ud, da jeg viste mine bryster, så jeg smutter videre på Max Billy, hvor vi hælder endnu en flaske vodka ned. Da jeg endelig skulle hjemad, gik jeg ned for at tage Metroen på Kongens Nytorv, men alt det sprut og rulletrappen var ikke en god kombi, så jeg missede fire trin og faldt ned og brækkede mit håndled. Av."

 

ANNONCE
De vildeste drukhistorier - ever
LÆSERNES VANVITTIGE HISTORIER

"Har I nogensinde lavet noget vildt i en brandert?", spurgte vi jer på vores Facebook-side. Og ja - det havde I...

 

BALLADE I PRAG

"Sidste sommer var vi tre drenge afsted på roadtrip til Prag. En aften blev vi stoppet af en mand, der spurgte, om vi ikke skulle med på pub crawl - og det skulle vi da! Vi kravlede rundt på syv barer/diskoteker og fik et gratis shots alle steder plus gode priser i baren. Efter rigeligt med Stroh rom havde vi brug for mad. Da vi stod og bestilte vores kebab, valgte min kammerat at rippe glasset med drikkepenge, hvilket selvfølgelig fik personalet til at tilkalde politiet. Vi tog benene på nakken. Der gik dog ikke længe, før vi så en politibil, men i stedet for at lade som ingenting tænkte vi, at det var en god ide at lave lidt sjov. Så vi pisser alle tre på den tjekkiske patruljevogn, og min ven brækker sig ud over den. Det endte selvfølgelig med en tur i detentionen og en lidt for stor bøde. Vi har nok ikke gjort danskerne mere populære i Prag. Undskyld!"

Jens, 19 år

 

HVOR KOM MAKRELLEN FRA?

"For noget tid siden skulle jeg strippe til en 18-års fødselsdag sammen med to andre drenge. Det var selvfølgelig en joke for en af vores venner, så jeg blev klædt ud i noget frækt pigetøj sammen med de andre. Efter det ømmeste strip i mands minde klædte vi om og hoppede med på festvognen. Det endte selvfølgelig med, at jeg blev så pissefuld, at jeg faldt i søvn på en trappe. Da jeg vågnede meget tidligt om morgenen, havde jeg kun underbukser på, og hele min krop var smurt ind i dåsemakrel, som min ven havde fået i fødselsdagsgave. Jeg anede ikke, hvad der var sket, men jeg havde da fået scoret to telefonnumre, fandt jeg ud af. Så gjorde ikke så meget, at jeg skulle på arbejde i Lalandia."

André, 21 år

 

NØGEN DVÆRGJAGT

"Det er efterhånden seks år siden, men hjemsøger mig stadig den dag i dag. Da jeg var 19 år og gik på gymnasiet HTX i Roskilde, var jeg fuld af fest og farver, og cirka én gang om måneden holdt jeg en kæmpe 'tyskerfest' med fri bar hentet på den anden side af grænsen. En specifik aften husker jeg mindre end de andre, da jeg selv tog del i denne festivitas. Festen må på en måde have skabt en utrolig varme i mine bukser, for jeg har fra 'pålidelige kilder' fået at vide, at jeg har rendt rundt på en græsplæne og lavet helikopteren, mens jeg jagtede klassens mindste dreng. Den dag i dag er jeg stadig kendt som 'ham med pikken' i visse kredse."

Ticho, 25 år

 

ØJE-SELVMORD

"En aften, inden vi skal i byen, har vi gang i en god i ølstafet. Desværre finder vi på, at taberen skal drikke en Tequila Suicide. Til de, der ikke ved det, er det en variant, hvor man sniffer saltet, drikker shottet og presser citronen i øjet. Stiv som jeg er, bliver jeg aldrig færdig med stafetten og må derfor ofre mig for holdet. Tiden går og vi skal jo videre i byen, så vi drikker ud. Da vi kommer til et diskotek, forstår vi ikke, hvorfor jeg ikke må komme med ind, og vi prøver ihærdigt at snakke med dørmændende. Men uden held. De siger til os, at vi skal snakke med politiet i stedet for. Vi når dog ikke at sige noget, før de hiver mig ind i bilen og kører mig på skadestuen. Først der finder jeg ud af, at mit øje er helt rødt og hævet op, så jeg ligner en, der har fået et ordentligt slag i hovedet med et knojern."

Casper, 18 år

ANNONCE
De vildeste drukhistorier - ever

PRIVAT NØGENLØB

"For to år siden på Roskilde festival havde jeg drukket så meget, at jeg var overbevist om at vores flaske med håndsprit var vodka. Efter 2-3 sprøjt af kemikalier med 85 % alkohol, gik jeg ud som et lys. Eller der stoppede hukommelsen ihvertfald. Næste morgen vågnede jeg med sår i hele ansigtet og et hul i hovedet, der var formet efter en teltpløk, så jeg kunne konkludere, at jeg havde forsøgt mig med et slags hovedspring i løbet af natten. Jeg havde også nogle andre underbukser på og min sovepose var våd. Da jeg gik ud for at hente morgenmad, kunne jeg se at pigecampen ved siden af smilede en del til mig - og det var nok ikke, fordi jeg så skidegodt ud i gummirøjsere og våde shorts. Det viste sig så, at jeg natten før havde pisset i bukserne to gange, smidt tøjet og rendt nøgen rundt i de omkringliggende camps. Jeg skylder stadig en godflaskevin som tak til den festivalsvagt, der var så sød at følge mig tilbage til mit eget telt... fire gange."

David, 19 år

 

LORTE-GYMNASIE

"Jeg var for nogle år siden til gymnasiefest. Jeg var egentlig gået ud, men min kammerats kæreste gik der stadig, så jeg var inviteret som 4.G'er. Det var en fed fest, og jeg kendte mange, så det endte selvfølgelig med, at jeg blev rigtig fuld. Altså rigtig, rigtig fuld. Jeg slog en slem prut, men tænkte ikke videre over det før næste morgen, hvor jeg vågnede op med lort i bukserne, underbukserne og overalt i sengetøjet. Jeg boede stadig hjemme dengang, så der var ikke andet at gøre end at fortælle min mor, at jeg havde skidt ud over det hele. Det var sidste sidste gang, jeg var på gymnasiet i mit liv."

Anders, 22 år

 

BLOWJOBS I BARCELONA

"Jeg har det seneste halve år boet i Barcelona som studerende, og forleden aften var jeg ude med nogle spanske venner og veninder. Jeg taler egentlig nogenlunde flydende spansk, men slang og den slags halter stadig. En bartender havde tidligere på aftenen givet mig en masse slikkepinde, som min taske nu var proppet med. Da jeg var ret fuld, følte jeg mig gavmild og ville dele ud af dem, så jeg råbte: 'Chupa! Chupa para todos'. Pludselig stoppede hele gaden op og stirrede på mig, mens alle mine spanske venner var ved at græde af grin. Hvad jeg ikke vidste var, at 'chupa' også betyder blowjob, så jeg havde lige tilbudt hele gaden oralsex. Jeg kunne ikke rigtig være i fred for fremmede fyre efterfølgende, og det var så flovt! Det er vist overflødigt at nævne, at jeg tog hurtigt hjem."

Elisabeth, 21 år

 

POLSK BRANDERT

"Da jeg var 16 år, flyttede jeg til Polen med mine forældre, og det har selvfølgelig givet et par legendariske byture. En af dem, der hænger bedst ved, startede med, at vi blev hentet i en fed limousine, som kørte os på bar. Der gik vi godt til stålet, indtil min kammerat gerne ville hjem og hygge med sin kæreste. Da jeg var alene hjemme, fik han lov at låne nøglerne til huset. Men i takt med, at jeg blev fuldere og fuldere, glemte jeg selvfølgelig alt om det. Derfor troede jeg, at jeg havde smidt nøglerne væk, da jeg skulle hjemad med en af mine andre venner. Vi tænkte, at vi nok godt kunne finde en vej ind, så vi hoppede i en taxi. Da vi kom frem, tog vi en tur rundt om huset for at se, om der var et vindue, som var åbent. Det var der ikke. Det endte med, at jeg ringede til mine forældre, som gav mig tilladelse til at smadre et vindue. Det fik selvfølgeligdenkonsekvens, at min ven og kæresten troede, at der var indbrudstyve og gik fuldstændig i panik. Nå, men vi kom ind - og dagen efter vågnede jeg med en brækket finger, ondt i håret og glasskår over hele gulvet. Mine forældre var glade for at se, at jeg var uskadt, men jeg skylder dem stadig 800 zloty for en ny rude."

Mathias, 19 år

ANNONCE
Del

Seneste nyt