Magasinet M!

Bliv bedre til at bælle øl

Vi har testet fem metoder til at optimere din øldrikning. Hvad vi ikke gør for jer...

Bliv bedre til at bælle øl

I M! 136 tester vi fem metoder, hvor vi bæller øl. Her kan du se resultatet og dele dine erfaringer. Skriv i kommentarfeltet nedenunder, hvis du har erfaringer, du vil dele.

Der er mange gode grunde til at blive hurtigere til at drikke øl:
1) Det er sjovt!
2) Det forøger virkningen af den enkelte genstand.
3) Det frigør tid til vigtige sysler som at råbe ting efter dommeren, indgå tåbelige væddemål og lægge an på de piger, man ikke har skræmt væk med sine bajer-bøvser.

Men hvorfor er det egentlig så svært at bælle en flaske-øl hurtigt?
Problemet er undertrykket, der dannes i bunden af flasken, når du sætter den for munden og vender bunden op. Vi har testet fem løsninger på problemet. Alle fem metoder annullerer undertrykket ved at tilføre luft, og tyngdekraften klarer i stedet arbejdet for dig. Metode 1, den specialbyggede tryklufts-ebba, skaber endda et ondt overtryk, som blæser øllen direkte ned i mavesækken. Lærlingen testede den og gik fra en ynkelig bælletid på 34,4 sekunder for en almindelig flaskeøl til en turbotid på 2,9 sekunder.

Den klassiske, som du kan købe til næste fest:

Ølbongen over dem alle med tidstager (reklamelink)

Metode #1: Specialbygget ebba med trykluft
Forsøgspersonens normale bælle-tid: 34,4 sek.
Bælle-tid med metode 1: 2,9 sek.

Metode #2: Flaske med knæk-sugerør
Forsøgspersonens normale bælle-tid: 9,3 sek
Bælle-tid med metode 2: 4,8 sek.

Metode #3: Øl i oppustet ballon
Forsøgspersonens normale bælle-tid: 16,9 sek.
Bælle-tid med metode 3: 10,5 sek.

Metode #4: Plasticflaske med bunden skåret af
Forsøgspersonens normale bælle-tid: 22,3 sek.
Bælle-tid med metode 4: 5,9 sek.

Metode #5: Dåseøl + skruetrækker
Forsøgspersoners normale bælle-tid: 19,3 sek.
Bælle-tid med metode 5: 4,9 sek.

Husk Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kun at drikke 21 genstande om dagen... Nej, vent, er det om ugen? Og del dine egen erfaringer i kommentar-feltet

ANNONCE
Del

Seneste nyt