5 superagenter fra det virkelige liv

Navn: Sidney Reilly

Hvornår: Fra ca. 1900 - 1925

Arbejdede for: Scotland Yard og den hemmelige britiske efterretningstjeneste MI6

Historie: Charme havde Sidney Reilly. Han var lidt af en connisseur, der væltede sig i damer. Og ja, så arbejdede han for den britiske efterretningstjeneste (ringer der en Bond-klokke?).

Han blev født i Rusland, men kom til London allerede i slutningen af 1800-tallet. Inden da havde han reddet en gruppe britiske opdagelsesrejsende fra en flok kannibaler i junglen i Brasilien. Som tak tilbød de Reilly at tage ham med til Storbritannine.

Reilly havde sprogøre og talte hurtigt flydende engelsk med britisk accent (nå ja, han talte også perfekt tysk, fransk, italiensk og russisk). Gennem sine nye bekendtskaber blev han efter noget tid en del af efterretningstjenesten.

Og Reilly, der blev kendt som "Ace of Spies", var frygtløs. Han ville sætte livet på spil i de farligste missioner, hvis bare der var penge i det. Derfor var han også en populær agent at bruge, hvilket gjorde Reilly til en velhavende mand, der forstod at leve det søde liv. Han kom rundt i hele verden og var bl.a. særligt aktiv under 1. Verdenskrig.

En af Reilly's mest berømte missioner var, da han under krigen dræbte en tysk officer, stjal hans uniform og tog til et møde, hvor han overhørte alle den tyske hærs militærplaner.

Et mislykket forsøg på at snigmyrde Lenin under krigen endte dog med at blive Reilly's død. Nogle år efter - i 1925 - blev han taget til fange af Cheka (forløberen til KGB) ved den finsk-russiske grænse og kort efter henrettet.

Navn: Du?an "Dusko" Popov

Hvornår: Under 2. Verdenskrig

Arbejdede for: Den britiske sikkerhedstjeneste MI5

Historie: Dusko Popov var en flamboyant "ladies man" og en af forfatter Ian Fleming's mange inspirationer til James Bond-serien. Han blev født i en velhavende serbisk familie i det daværende Østrig-Ungarn.

I løbet af sin universitetstid i Freiburg skabte han mange tyske, højtstående bekendtskaber, men ubehagelige møder med nazisterne gjorde, at han ikke kunne udstå dem. Så da en universitetsven spurgte Popov, om han ville arbejde for Abwehr - en tysk militær efterretningstjeneste - tøvede han ikke med at kontakte paskontrollen ved den britiske legation i Jugoslavien.

Her startede hans rolle som dobbeltagent.

I Portugal sendte han informationer hjem til Storbritannien om Abwehr, mens Abwehr kun lige fik nok informationer til, at det gik ubemærket hen.

I 1941 blev han sendt til USA af tyskerne for at skabe et nyt spionnetværk. Med sig havde han en liste med spørgsmål, Abwehr ville have svar på. En af siderne handlede om amerikanernes forsvarsbase i Pearl Harbor. Det tydede derfor, at der var planer om et nært forestående angreb (som bekendt blev udført af japanerne senere det år).

Derfor var det nærliggende for Popov at kontakte FBI med de informationer. Men der var ét problem: Nemlig FBI-chef J. Edgar Hoover. Han var meget mistænksom og kunne ikke udstå Popovs ekstravagante stil med pagne, kvinder og penthouse-lejligheder. Og selvom Popov mødtes med Hoover og gav ham Pearl Harbor-informationerne, valgte Hoover ikke at gå videre med det til sine overordnede.

Da FBI-chefen fandt ud af, at Popov havde taget en masse New York-kvinder med til Florida, truede han med at arrestere ham efter Mann-loven, der forbød udlændinge at transportere kvinder (prostituerede) på tværs af stater.

Popov døde i 1981 og efterlod sig en kone og tre børn.

Navn: Pieter Tazelaar

Hvornår: Under 2. Verdenskrig

Arbejdede for: MI6

Historie: En af Ian Fleming's andre store inspirationskilder var den hollandske agent Peter Tazelaar. På et gamblingresort, der var blevet overtaget af tyskerne, sugede han informationer til sig og sendte dem hjem til briterne. Tyskerne mistænkte i hvert fald ikke manden i aftentøjet, der lugtede som om, at han havde drukket cognac hele aftenen (næsten real bond-style, hva'?). 

Måden, han var kommet ind på resortet, efter tyskerne havde overtaget det, blev faktisk brugt i en af de mest kendte Bond-film (ikke bogen), Goldfinger. Tazelaar og hans agent-kolleger vidste, at de holdt store, larmende fester fredag aften. Deres plan var simpel, men dristig.

I mørket sejlede Tazelaar ind nær resortet i en jolle, hvor han svømmede det sidste stykke i land. Her smed han sin våddragt. Inde under bar han selvfølgelig et tuxedo, som Sean Connery gjorde det i filmen (). For ikke at vække mistanke spillede han som tidligere skrevet fuld. 

Det så nemt ud i filmen, men i virkeligheden havde det været lidt sværere, da både vejret og mørket drillede en del. 

Tazelaar var kun en ud fire agenter, der ikke blev afsløret i de farlige missioner i Holland under krigen. Han blev desuden brugt i missioner over hele Europa. Efter krigen arbejdede han for den hollandske regering og CIA. 

Navn: Kim Philby

Hvornår: Under Den Kolde Krig

Arbejdede for: Sovjetunionen

Historie: Harold "Kim" Philby var en del af Cambridge Four; fire mænd uddannet fra Cambridge University, men som spionerede for Sovjet. Philby var blevet en højtstående officer inden for den britiske efterretningstjeneste og gjorde sit til at underminere arbejdet, som mange loyale britiske agenter udførte. Sammen med resten af Cambridge Four gjorde han stor skade på efterretningstjenesten under Den Kolde Krig.

Det menes, at nogle af Philby's informationer fik Stalin til at iværksætte Berlin-Blokaden i 1948. En blokade, som medførte, at alle land- og vandveje mellem Vesttyskland/Vestberlin og Østzonen blev blokeret.

I starten af Den Kolde Krig havde Philby ansvaret for at overvåge det sovjetiske spionnetværk. Fra denne position fandt han blandt andet ud af, at embedsmanden Constantin Volkhov informerede briterne om sovjetiske spioner, der arbejdede i Udenrigsministeriet. Herefter kunne KGB anholde Volkhov, eskortere ham tilbage til Moskva og henrette ham. 

I 1949 lykkedes det Philby at få tildelt jobbet som MI6-forbindelsesofficer i Washington DC. Her havde han adgang til yderst følsomme informationer, som han ikke tøvede med at sende til Moskva. Blandt andet informationer om, at den albanske diktator, Enver Hoxha, skulle væltes.

På baggrund af de oplysninger kunne KGB og albanske sikkerhedsstyrker finde frem til de involverede, inden kuppet fandt sted.

Flere gange var Philby ved at blive afsløret, men det lykkedes ham at holde hemmeligheden for sig selv indtil 1963. Her gik Philby offentligt ud landsforræderiet, mens han var i Sovjetunionen. Det medførte selvfølgelig, at han ikke kunne vende tilbage til Storbritannien.

Philby døde i Moskva i 1988.

Navn: Oleg Gordievsky

Hvornår: Under Den Kolde Krig

Arbejdede for: MI6

Historie: Oleg Gordievsky startede som KGB'er under Den Kolde Krig. Fra 1966-1970 arbejdede han faktisk på den sovjetiske ambassade i København, og det var her, at Gordievsky blev noget desillusioneret omkring sit arbejde for KGB; nærmere bestemt lige efter den sovjetiske invasion af det daværende Tjekkoslovakiet.

Efter at MI6 efterfølgende kontaktede ham, lagde han kortene på bordet og blev rekrutteret af efterretningstjenesten. En situation, der blev noget farlig, da han i 1982 blev udpeget af Sovjet til at være ansvarlig for spionage i Storbritannien. 

En af Gordievskys mest nævneværdige bedrifter var, da han afværgede en potentiel atom-konfrontation med Sovjet, da en NATO-øvelse tikkede ind på sovjetternes mobiliseringssystem og fik dem til at tro, at NATO planlagde at ramme dem. 

I maj 1985 blev han taget til fange og afhørt i fem timer af KGB, da informationer omkring Gordievsky's dobbeltrolle var blevet lækket. Det lykkedes dog ikke KGB at verificere de informationer, men Gordievsky fik besked på, at han aldrig kunne arbejde oversøisk igen.

To måneder senere blev han smuglet over grænsen til Finland - en mission iværksat af den britiske regering - og derefter fløjet til Storbritannien. Gordievsky blev derefter dømt til døden in absentia af Sovjetunionen for forrædderi. 

I bøger, artikler og interviews har Gordievsky efterfølgende forvoldt stor skade på KGB ved at offentliggøre navne på officerer og hemmelige operationer.

I 90'erne arbejdede han blandt andet som redaktør for tidsskriftet Intelligence & National Security. I 2008 blev han - ifølge Gordievsky selv - forgiftet, da han var bevidstløs i halvandet døgn på et lokalt hospital syd for London nær hans hjem.

Gordievsky lever dog stadig i bedste velgående.