Magasinet M!

Gud sagsøger tryllekunstner

... og 12 andre vanvittige retssager

Gud sagsøger tryllekunstner
Dyreaktivister mod Afdelingen for Dyre- og Vildtliv
I 2001 afholdt en lokalafdeling af organisationen for dyrs velfærd, PETA, en stor protestaktion i New Jersey, hvor de forsvarede alle dyrs ret til at leve. Men på vej hjem fra aktionen ramte to af aktivisterne en hjort med deres bil. Det fik dem til at lægge sag an mod Afdelingen for Dyre- og Vildtliv, fordi den blandt andet arbejdede for at øge bestanden af hjorte i området. Og derfor var der altså blevet så mange, at aktivisterne havde ramt en af dem. Den købte dommeren dog ikke.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Indsat mod sig selv
I 1995 troede den amerikanske fange Robert Lee Brock, at han havde fået en genial ide. Mens han sad i fængsel, lagde han sag an mod sig selv, fordi han havde forbrudt sig mod sine egne civile rettigheder. Robert havde nemlig begået sin forbrydelse, mens han var fuld, hvilket var imod han religiøse overbevisning. Derfor krævede han fem millioner dollar, som staten skulle betale, da han jo var i statens varetægt og derfor ude af stand til at have et arbejde. Sagen endte dog med at blive afvist.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
"Gud" mod tryllekunstnere
"Fortæl mig, hvordan I laver jeres tryllenumre og giv mig 10 procent af jeres indtægter." Sådan lød det sagsanlæg, der i 2005 landede på bordet hos to af verdens mest berømte tryllekunstnere, David Copperfield og David Blaine. Sagsøgeren var Christopher Roller (ja, han er selvfølgelig amerikaner), der mente, at de to magikere brugte guddomlige kræfter til at udføre deres tricks. Og det var sådan set okay. Problemet var bare, at Christopher Roller påstod, at det var ham, der var Gud. Derfor stjal de to tryllekunstnere altså hans kræfter, og derfor ville han - selvfølgelig - gerne have en del af indtægterne. I retten mistede han dog sine guddomlige kræfter og tabte sagen.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Mand mod kvinde og nyhedsstation
I 2003 lagde amerikaneren Andrew Burnett sag an mod kvinden Sara McBurnett og nyhedsstationen San Jose Mercury News. Andrew sad i fængsel, fordi han var gået amok i trafikken og havde slået kvindens hund ihjel ved at kaste den ind i en modkørende bil. Og da nyhedsdækningen af hans raserianfald havde tæret hårdt på hans psyke, mente han, at både kvinden og nyhedsstationen skulle til lommerne. Det var dommeren dog ikke enig i.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Mand mod reality show
Hvis du ikke har stærke nerver og en endnu stærkere mave, skal du nok ikke se reality showet Fear Factor. Det gjorde Austin Atkim dog alligevel, og da han valgte et afsnit, hvor deltagerne skulle spise rotter, fik han det så dårligt, at han kastede op og blev svimmel. Det mente han, at NBC, der står bag tv-showet, skulle betale for. Helt præcist 2,5 millioner dollar. Vi behøver næsten ikke sige, at dommeren ikke var enig. 
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Mand mod øl
I 1991 kørte ølproducenten Anheuser-Busch, der blandt andet producerer Budweiser, en reklamekampagne, hvor to lastbilchauffører drikker en Budweiser - og pludselig dukker to smukke piger op foran dem. Det fik en mand fra Michigan til at købe en kasse øl, drikke den og vente. Og vente. Og vente. Og da der stadig ikke dukkede nogle piger op, lagde han sag an mod producenten og krævede 10.000 dollar som kompensation for den falske markedsføring. Retten afviste dog - ikke overraskende - sagen.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Forældre mod spilindustrien
Får voldelige computerspil børn til at opføre sig voldeligt? Det mente en gruppe forældre, hvis børn var blevet skudt i den tragiske massakre på Columbine High School i 2001, hvor 12 elever og en lærer blev dræbt af to studerende. Derfor lagde forældrene sag an mod en lang række spilproducenter, der blandt andet stod bag titler som Doom, Duke Nukem, Mortal Kombat, Resident Evil, Wolfenstein og Final Fantasy. Dommeren afviste dog sagen og dømte forældrene til at betale de sagsøgtes udgifter til advokater.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Kvinde mod spøgelseshus
Hvis du har været i forlystelsesparken Universal Studios i USA, ved du, at de har et spøgelseshus, der - som navnet antyder - er uhyggeligt. Det havde kvinden Cleanthi Peters dog ikke regnet med, så efter et besøg i huset lagde hun sag an og krævede 15.000 dollar i erstatning, fordi hun var blevet alt, alt for bange. Om hun også blev hvid i hovedet, da dommeren afviste sagen, melder historien ikke noget om.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Mand mod superstjerne
Er det hårdt at være superstjerne? Sikkert. Er det hårdt at ligne en superstjerne? Næppe. Alligevel mente Allen Heckard, at nogen måtte betale for den megen opmærksomhed, han fik, fordi han lignede basket-legenden Michael Jordan. Derfor lagde han i 2006 sag an mod spilleren og Nikes grundlægger, Phil Knight, der havde været med til at gøre Jordan berømt. Krav? 832 millioner dollar. Senere på året droppede han dog sagen. Og hvis han ikke var berømt før, er han det i hvert fald i dag.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Familie mod spækhugger
I 1999 fik den 27-årige amerikaner Daniel Duke et brændende ønske opfyldt, nemlig at svømme med en spækhugger - også kaldet en dræberhval. Daniel Duke gemte sig i forlystelsesparken Sea World, og da personalet var gået hjem, hoppede han ned i det gigantiske bassin, hvor parkens spækhugger Tillikum optrådte i dagtimerne. Kort tid efter dræbte hvalen den unge mand. Det fik hans familie til at lægge sag an mod parken, fordi der ikke var opsat skilte, der gjorde opmærksom på, at hvalen var farlig. Faktisk mente familien, at hvalen blev markedsført som nuttet, da de tøjdyr, parken solgte af dræberhvalen, så rigtigt søde ud. Inden dommeren kunne nå at ryste på hovedet, droppede familien dog selv sagen.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Voldtægtsmand mod hospital
Under sin indlæggelse på Providence Hospital voldtog Edward Brewer i 2002 en af de andre patienter. Det fik ham efterfølgende til at sagsøge hospitalet for to millioner dollar, fordi der ikke havde været foranstaltninger, der kunne forhindre ham i voldtægten. Den slags sagsanlæg er åbebart meget almindelige i USA, men i dette tilfælde slog dommeren dog fast, at Edward Brewer selv var skyld i sine handlinger.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Kvinde mod meterolog
Mange danske meterologer er nok glade for, at de ikke arbejder i Israel. I hvert fald sagsøgte en kvinde her en lokal tv-station, fordi meterologen havde lovet, at der den næste dag ville blive blå himmel og solskin. Derfor havde hun ladet overtøjet blive hjemme og var taget på arbejde iført en let kjole. Og så begyndte det pludselig at regne. Kvinden blev gennemblødt, forkølet og måtte melde sig syg i en uge, og derfor sagsøgte hun tv-stationen og krævede 1.000 dollar i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til medicin - og vandt.
ANNONCE
Gud sagsøger tryllekunstner
Familie mod Hollywood
Er det en filmproducents skyld, hvis en person vælger at opføre sig lige så tåbeligt som skuespillerne i manuskriptet? Det mente Patsy Ann Byers, der i 1995 blev skudt af to røvere, mens hun passede sit arbejde i et lille amerikansk supermarked. Røverne var Sarah Edmondsen og Benjamin Darrus, der havde set Oliver Stones film Natural Born Killers, hvorefter de indledte et road trip med adskillige røverier og voldelige overfald. Patsy Ann, der blev lam efter den tragiske hændelse, mente, at Oliver Stone var medskyldig på grund af hans film, men i 2001 blev sagen dog afvist ved retten.
ANNONCE
Del

Seneste nyt