Hurra, Reagensglas-bøf!
Sundere, mindre miljøskadeligt kød bliver fremtiden
Af: Martin Finnedal
Tænker du også på hvor mange af verdens ressourcer, det koster, hver gang du skal sætte tænderne i en burger? Næppe. Men det er altså mange.
En ko spiser 60-70 kilo foder om dagen og drikker mere vand end selv den største familie. Og kuldioxid udledt af kvæg brugt til menneskeføde står for 21 procent af vores totale mængde.
Alt sammen gode grunde til at lave kunstigt kød. Og det arbejde er faktisk godt i gang. Forskere ved NASA har for eksempel allerede produceret kunstigt fiskevæv.
En rapport fra University of Maryland sætter nu ord på hvordan, man laver reagensglasko. Kort fortalt skal man bruge kunstige muskelfibre, som vokser ved at man udsætter dem for temperaturforandringer.
Resultatet vil næppe kunne bruges til tartar, men derimod indgå i forarbejdet føde som netop hamburgers.
Ud over de miljømæssige hensyn er der også ernæringsrigtige goder ved det kunstige kød. Man kan nemlig erstatte nogle af kødets omega 3 fedtsyrer, som vi helst ikke skal have for meget af, med omega 6 fedtsyrer som er langt bedre, men ellers kun findes i valnødder og fiskeolie.
Og så kan du jo roligt læne dig tilbage og tage en burger mere.
Der er dog endnu ingen dato for en realisering af projektet.