Magasinet M!

Sportens filmstjerner

Kender du det med at man bare har helt vildt meget lyst til at skifte karrierer? Det har følgende 10 sportsstjerner gjort. De er gået til filmen.

Sportens filmstjerner

Af: Martin Finnedal


Vinnie Jones
Film:
Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998), Snatch (2000) Swordfish (2001) m.fl.
Den tidligere Wimbledonspiller er kendt som en af banens hårdeste hunde. Og så længe han holder sig til den rolle, går det jo helt uden problemer.

Michael Jordan
Film:
Space Jam (1996, Looney Tunes ? Back in Action (2003) m.fl.
Når man er verdens bedste basketballspiller skulle man tro, ambitionerne rakte til mere end at spille sammen med tegnede figurer. Men netop denne niche har været højdepunktet af Jordans filmkarriere.


Johnny Weissmüller
Film:
Tarzan the Ape Man (1932), Tarzan and His Mate (1934), Tarzan Escapes (1936) m.fl.
Selv om han vandt ikke færre end fem fuldmedaljer i svømning ved OL i 1924 og 1928, er det i rollen som Tarzan, vi kender ham. Nu spillede han også med i 12 af slagsen.

Morten Stig Christensen
Film:
Venner for Altid (1987)
Den tidligere Gladsaxe HG spiller og anfører for håndboldlandsholdet debuterede i en birolle som homoseksuel elsker. Og det gjorde han faktisk ganske overbevisende.

Pelé
Film:
Victory (1981), Trapalhões e o Rei do Futebol (1986) m. fl.
M! redaktionen må erkende kun at have set ?Victory?, der ikke bød på mange replikker til verdens all time bedste fodboldspiller. Men at manden har spillet med i i alt ni film siger vel et eller andet.


Eric Cantona
Film:
Elisabeth (1998), L'Outremangeur (2003) m.fl.
I en af hans første film, Mookie, gjorde Cantona den fejl at spille overfor en dresseret abe. Og anmelderne syntes, dyret var bedst! Siden er han blevet rigtig god. Blandt andet i L'Outremangeur (grovæderen), hvor han spiller stærkt overvægtig politimand.

Jesse Ventura
Film:
Predator (1987), The Running Man (1987) Batman & Robin (1997) m.fl.
Onde tunger vil mene, at det ikke er den store forandring at skifte jobbet som WWF wrestler ud med actionskuespiller. Det er så åbenbart heller ikke svært at skifte det job ud med at være guvernør i Minnesota, som han var fra 1999 til 2003.

O.J. Simpson
Film:
The Towering Inferno (1974), samtlige Naked Gun film (1988, 1991, 1994) m.fl
I sin tid var O.J. Simpson en stor NFL stjerne, som blandt andet var på forsiden af Sports Illustrated og havde rekorden i fleste touchdowns på en sæson(23). Det er dog hverken den karriere eller filmkarrieren


han huskes for efter mordsagen i 1994.

 

Ray ?Boom Boom? Mancini
Film:
Bullet (1996), Body & Soul (1998), Chooch (2003
Som bokser blev han mest kendt for at en af hans modstandere, Duk-Koo Kim, gik direkte i coma og døde fire dage senere. Hans filmroller er heldigvis væsentlig sværere at tage seriøst.

Stan Collymore
Film:
Basic Instinct 2 (Under produktion. Premiere næste år)
Stan "The Man" Collymore nåede at spille i 11 engelske klubber inklusive Aston Villa og Liverpool. men brugte mere tid på blandt andet hustrumishandling og sidespring. Nu får han straffen. Dels ved at blive slået ihjel på film. Dels ved kun at være med i cirka 30 sekunder, FØR han bliver slået ihjel. Gad vide om man kan basere en karriere på det.

ANNONCE
Del

Seneste nyt