Simon Talbot på turné

"Jeg har det, som om jeg skal løbe en maraton," siger Simon Talbot, inden han rejser sig for at klæde om. Vi befinder os i Esbjerg en halv time, før Simon Talbot skal stå på scenen til det tiende show på sin anden soloturné. Backstagelokalet er koldt, og Simon Talbot har influenza. Han finder scenetøjet frem fra en rygsæk. T-shirten er mørkeblå, så svedskjolderne ikke er tydelige, bukserne har ekstra stretch og skoene er skridsikre. To Pamol, en koffeintablet og et par pust fra en næsespray senere, står Simon Talbot bag scenetæppet og kigger på publikum. Han lærer dem at kende, forestiller sig, at de elsker ham. Så tager han mikrofonen, der allerede er tændt. "Godaften og velkommen til mit andet onemanshow, Talle alene i verden."

"Det er som om, du kun tænker på comedy. Det eneste, det handler om, er stand-up, stand-up, stand-up." Fra Talle alene i verden.

Simon Talbot brød igennem som purung stand-upper i Zulu Comedy Fight Club i 2006. Syv år, adskillige shows og et par tv-tjanser senere, har han inviteret M! med som gæst på sin anden soloturné. Tourbussen er en leaset Audi A5 med opvarmeren Daniel Lill som eneste selskab. De to kan se frem til yderligere to måneder med motorveje og backstagelokaler, inden turneen er slut sidst i november, og koncertsalene bliver skiftet ud med firmajulefrokoster og hårdt bookede weekender. Selv om han først kan gå på ferie til januar, lægger Simon Talbot ikke skjul på, at han kan tilskrive sin proppede kalender en stor del af æren for sin succes.

"Lige da jeg kom frem, sagde Thomas Warberg til mig: 'Du skal optræde hele tiden. H-e-l-e t-i-d-e-n. Du skal altid sige ja til et job, for så tænker folk på dig først, når de har en aflysning.' Der gik to et halvt år fra jeg startede, til jeg sagde nej første gang," fortæller Simon Talbot.
Han mener selv, at de mange optrædener til familiefødselsdage og firmafester gav ham en sceneerfaring, som man normalt skal bruge seks år på at skaffe sig.

Til gengæld var han ved at arbejde sig selv halvt ihjel. Så galt går det næppe på denne turné, selv om det er fast arbejde at være komiker på landevejen. Den tid, der ikke bliver brugt på en scene, går med at slibe jokes og timing til. Selv fritiden kan omsættes til historier, der måske kan finde vej ind i det næste show.

"Forleden dag var jeg i dampbad efter en tur i svømmehallen. I dampbadet ligger der en ældre, lettere overvægtig mand. Han slår en skid, der får vandet til at vibrere. Jeg kigger på ham, og han ligger bare og rører ved sin mave, som det er helt normalt. Ved siden af ham, sidder en mand og barberer sig ned i en skål. Jeg kan mærke, at det godt kunne bruges i en joke," siger Simon Talbot.

"Vi skal ikke have kat. Du siger, du passer på den, og hvad sker der så? Der går tre måneder, og så knepper jeg den." Fra Talle alene i verden.

Vi er på vej til Svendborg. Det er fredag formiddag, og ikke mere end 14 timer siden, vi sidst sad i den sorte Audi på vej hjem fra showet i Helsingør, og Simon Talbot har ikke fået det bedre siden i går. Hver tiende sætning bliver efterfulgt af et boblende snøft, så snottet står ud af næseborene. Mens bilen æder motorvej, diskuterer han og Daniel Lill gårsdagens show.

En joke om Jehovas Vidner på Brooklyn Bridge skal have lidt mere forklaring, så den brænder mere igennem. Pigerne i en joke om Nicklas Bendtner skal sige "ikk' så meget" tre gange i stedet for to. Der er altid noget at fluekneppe i et stand-upshow. Rytmen og timingen er én af dem. Og så er nogle ord bedre end andre."Kraftige konsonanter som k, p, t og b er gode til stand-up. Peber er det bedste krydderi i stand-up," siger Daniel Lill, idet vi tager afkørslen mod Svendborg.

Et andet vigtigt element i stand-up er decoys eller afledningsmanøvrer, om man vil.En klassisk eksempel kunne være at tale om onani og slutte historien med sætningen med: "Og det er derfor, jeg ikke længere er velkommen i BabySam." Decoys er med til at gøre historierne overraskende og dermed sjove. Det er et simpelt greb, i virkeligheden bare en avanceret form for titte-bøh, men alle stand-up-komikere bruger dem. De bliver blot bedre til at skjule dem med tiden.

"Jeg har vildt mange decoys i mit show, men de er som regel godt camouflerede. Den, med at jeg knepper katten er nok den eneste klassiske decoy i mit show, men den virker jo, og det er lidt pointen. Det er vigtigt at kede grundreglerne, så man kan forfine dem og gå uden om de værste klichéer," siger Simon Talbot.

Han har som grøn komiker stået på scener og fyret groteske jokes af om at sætte sig ned ved siden af gamle damer, spørge om de har været smukke engang og voldtage dem. Pinligt at se på nu, men nødvendigt for at nå til det punkt, hvor han kan leve af sin stand-up.

"Og det var dér, det gik galt mellem mig om min eks. Jeg er for resten helt over hende, snakker aldrig om hende." Fra Talle alene i verden.

Om præcis en uge skal Simon Talbot optræde i Svendborg, men allerede denne fredag skal han besøge den lokale radiostation Diablo for at lave lidt reklame og deltage i en quiz, radioværten har forberedt. Værten tager udgangspunkt i titlen på showet, Talle alene i verden. Når nu Simon Talbot måske føler sig lidt alene og skidt tilpas, vil han måske blive i godt humør af at se nogle personer, der har det værre end ham selv? Værten stikker d'herrer Lill og Talbot en stak med billeder af Gustav, Bubber, Prins Henrik og Linse Kessler, og selv om de ikke føler, de har det bedre end nogen af dem, ryger indslaget i kassen, og godt tyve minutter senere er Audien tilbage på motorvejen.

Daniel Lill har overtaget rattet fra Svendborg til Esbjerg, så Simon Talbot kan prøve at få lidt søvn før dobbelt-showet i den vestjyske havneby. Hviletid er en mangelvare i Simon Talbots verden. Når han er færdig med at turnere med Talle alene i verden sidst i november, begynder julefrokost-sæsonen igen. Det er lig med gode penge, men er samtidigt en stressende tid for Simon Talbot. Det er flere gange om aftenen, flere dage i træk, han skal køre ud til et forsamlingshus for at vente i et koldt køkken, indtil han skal optræde for et publikum, bestående af småsnalrede håndværkere og revisorer, der ikke nødvendigvis er interesseret i at se stand-up.

Et sted på E20-motorvejen vågner Simon Talbot op igen, og Daniel Lill kvitterer med at sætte blytung techno på anlægget.
"Normalt hører vi ellers mest stille musik på vej til jobs. Vi kan hurtigt komme op at køre, hvis vi hører rockmusik på vejen, risikerer vi at være udkørte, når vi når frem," siger han.
Klokken er halv fem, da vi kører ind i Esbjerg. Pludselig begynder Daniel Lill at synge "Sittin' on a cock cause I'm gay", en parodi på soulklassikeren (Sittin' On) The Dock of The Bay.

Simon Talbot viser et klip på sin telefon, hvor komikerne Ricky Gervais, Chris Rock, Jerry Seinfeld og Louis C.K. diskuterer, om parodien er sjov eller ej. Ricky Gervais, manden bag The Office, synes det er for plat. Louis C.K. har ingen problemer med primitive jokes, så længe publikum griner. Simon Talbot virker til at være på Louis CK's side.

"For mig er det vigtigst, at publikum har det sjovt. I starten var jeg ligeglad med at være mainstream, men nu tænker jeg mere over det. Jeg taler om ting, som folk kan relatere til. Det er ikke noget værre, end når komikere er kede af at have sagt noget lidt simpelt. Ked af hvad? At du passede dit job, og folk griner? Det forstår jeg ikke," siger Simon Talbot, mens Daniel Lill parkerer bilen bag Esbjerg Musikhus.


BREAKER: "Der er nogen, der født med en sølvske i munden, jeg kom ud med en oplukker ud af røven." Fra Talle alene i verden.

Hotel Royal, kl. 1 om natten. Simon Talbot ligger på sengen i sit hotelværelse i Aarhus og kigger på sin telefon. Daniel Lill drikker dåseøl. "Bliver det til noget med de tyrolerpiger," spørger Simon Talbot ham. De har planer om at besøge det nærliggende værtshus, Thorups kælder, og Daniel Lill gør, hvad han kan for at udvide festen. Det vrimler ikke med byture og fyraftensbajere på Talle alene i verden-turnéen. Én mindre bytur i løbet af ti shows er resultatet indtil videre. Det var vildere i gamle dage, da Simon Talbot var ung komiker i Zulu Comedy Fight Club.

"Da jeg begyndte at optræde, var det selvfølgelig sjovt at drikke sig fuld og feste. Sådan er det. Det var næsten også nødvendigt. Når du går af scenen, har du det som om, du har slået syv mennesker ihjel og løbet fire gange maraton. Jeg kan huske, jeg engang brækkede mig efter et show, så meget var jeg oppe og køre. Du har     brug for en dæmper, og der er det jo nærliggende med alkohol," fortæller Simon Talbot.

Hans øjne er stadig influenza-blanke, da vi går over Store Torv til Thorups kælder, men Simon Talbot vil ikke snyde sig selv for en øl eller to. Det er vigtigt at mærke, at man har fri. Så snart han træder ind i kælderlokalet, bliver Simon Talbot tilbudt en stol ved et bord. Bartenderen modtager ham som en helt, og det bliver til et par bajere og et pusterum fra jokes og idéudvikling, inden sengen på Hotel Royal kalder. Han har ikke længere brug for en hel aftens druk for at falde ned efter et show.

"Man udvikler lidt en form for kontakt. Man tænder for den, inden man går på scenen. Adrenalinen kører rundt i kroppen, og det     stopper først, når man er faldet ned efter showet. Med tiden bliver     det nemmere at slukke for kontakten. Førhen skulle jeg bruge det meste af aftenen og natten. Nu bruger jeg højst en time på at geare ned,"     fortæller Simon Talbot.

"Perfect! Great! Headshot! Monster kill! Jeg skal stoppe med at sige den slags ting i sengen." Fra Talle alene i verden.

Lørdag formiddag ved åen i Aarhus. Daniel Lill og Simon Talbot går ind på en cafe, men forlader den igen. Der er for mange mennesker og for få borde, hvor de kan sidde uforstyrret.
"Når joken stadig er på fosterstadiet, går det nemt over i pik og patter. Vi skal helst ikke sidde for tæt på børnefamilier, når vi udvikler idéer," forklarer Daniel Lill, imens vi kanter os ud mellem brunchtallerkener og ægtepar på shopping. Vi slår os ned ved et bord på Cafe Grappa, der nærmest står på kanten af åen. Daniel Lill går straks i gang med at pitche en idé, han har stående på sin blok. Det handler om, hvorfor regionalnyhederne og landsdækkende nyheder på TV 2 ikke er bedre til at koordinere deres historier indbyrdes. Simon Talbot beder ham holde fast i emnet, men prøve at angribe det fra en anden vinkel.

"Mange komikere kommer let til at køre ud af en tangent, men så er det godt at træde tilbage og tænke: Kunne jeg angribe det på en anden måde. Jonatan Spang er enormt god til vinkler," siger Simon Talbot.

Efter 20 minutter er det Simon Talbots tur til at afprøve en historie om offentlige toiletter. Han bevæger sig lynhurtigt fra toiletpapir på gulvet til Hans Pilgaard og gloryholes.
"Der kommer fire tissemænd ind...," begynder Simon Talbot, mens han og Daniel Lill noterer febrilsk på blokken.

Et ældre ægtepar ved nabobordet stirrer fornærmet, uden at hverken Daniel Lill eller Simon Talbot ænser noget. De har travlt med at raffinere joken, så den med tiden kan blive en del af et nyt show. Og efter få minutter har de slebet historien om de offentlige toiletter til, så den handler om, hvor ulækre mænd er. Samme tema som historien fra dampbadet passer ind i.

"Når jeg har pitchet en historie over for Daniel, tager jeg den med hjem og skriver den ind. Så tager jeg den med til et open mike-arrangement og afprøver publikums reaktion. Til sidst har jeg noget, jeg kan bruge i mit næste show," siger Simon Talbot.

Joke-fabrikken holder aldrig lukket. Platte jokes skal gøres lidt mere avancerede, dvd'en fra showet skal have ekstramateriale, og før han ved af det, er det tid til at gøre det hele igen. Andre komikere har bevæget sig over i tv- og filmverdenen, men Simon Talbot har det godt, hvor han er.

"Jeg elsker at lave stand-up, og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre. Det fede er, at du hele tiden kan blive bedre mere mere," siger Simon Talbot uden tvivl i stemmen.

"Nogle gange optræder jeg mest for mig selv. Det skal I bare vide." Fra Talle alene i verden

Aftenen før i Esbjerg giver et godt billede af Simon Talbots dedikation til sit show. Efter at have optrådt i tæt på halvanden time efterfulgt af ti minutters autografskrivning og møde med fans, har Simon Talbot et kvarters afslapning i backstagelokalet. Han drikker en cola i én slurk og udbryder:
"Jeg elsker følelsen af ikke at være syg. Jeg kan ikke mærke noget. Adrenalinen kører. Det er vel samme instinkt, som når man er jaget af en løve og bare skal løbe alt det, man kan," siger Simon Talbot inden han drikker sin anden cola.

Kort tid efter står han igen alene på scenen. Dagen efter står han på en ny scene i en anden by. Han er ikke engang halvvejs i sin turné-maraton.