Magasinet M!

Verdens dyreste diamant er blevet solgt: Så vanvittigt meget kostede den

Den slår den tidligere rekordholder med næsten 100.000.000 kroner.

Verdens dyreste diamant er blevet solgt: Så vanvittigt meget kostede den

Dine dumheder kan i de fleste tilfælde gøres op for med blomster og kys på panden, men hvad så, hvis du virkelig har 'fucket up'? Ja, så skal du ud og have fat i noget større. Og 'i noget større' mener vi selvfølgelig noget dyrt og skinnede, hvilket ofte rimer på smykker... eller diamanter.

Vi kan dog undre os over, hvad ejeren af Chow Tai Fook har gjort, siden vedkommende lige har betalt 495.000.000 danske kroner for det, der så nu er blevet verdens dyreste diamant. Hvis ikke den historie kan få Dan Bilzerian til at krumme tæer, så er der vist intet, der kan.

Diamanten er på størrelse med en blomme, kaldes for 'Pink Star' og tog altså prisen som 'verdens dyreste diamant' i tirsdags, hvor den blev solgt for en pris, der er næsten 100.000.000 danske kroner dyrere end den tidligere verdens dyreste, 'Oppenheimer Blue'.

Det er ikke første gang, at nogle forsøger at købe 'Pink Star'. For tre år siden blev den forsøgt auktioneret, men handlen gik ikke igennem, da køber ikke havde det budte beløb. Bevares, det fulde beløb var dengang 581.000.000 danske kroner, men det virker stadig underligt, at du kan byde uden at skulle stille beløbet til rådighed.

'Pink Star' blev udvundet i en mine i Afrika i 1999, hvorefter den blev behandlet over en to-års-periode. Den betragtes af mange eksperter som den perfekte diamant.

- Diamanten er absolut unik og utrolig sjælden. Den er indbegrebet af perfektion!, fortæller Tobias Kormind, chef hos 77Diamonds.com, til Daily Mail

Se diamanten i videoen herunder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt