Verdens sidste blockbuster-butik er nu på Airbnb
Nostalgi-overnatning!
De gyldne fordums tider i 90’erne, hvor man gik i Blockbuster for at leje film er rendyrket nostalgi.
Og nu kan du faktisk genoplive lidt af din barndom med et smut på Airbnb!
Den allersidste Blockbuster-butik er nemlig tilgængelig på Airbnb til noget, der må defineres som den vildeste filmaften nogensinde (udvalgsmæssigt, i hvert fald.)
Butikken ligger i Oregon, USA og giver mulighed for en overnatningsmulighed med 3 nætter (18., 19., 20. september) og 2-4 personer - du skal dog komme fra lokalområdet for at få lov.
Øv.
Der er blevet sat en hyggelig lille pop-up-stue i butikken med et kæmpe tv og en sofa, som selvfølgelig kan foldes til en seng.
Du får nøglerne og må ‘blive oppe’ lige så længe du vil og se så mange film, som du kan nå.
Desuden kan du gå amok i slikudvalget og popcornene.
Fuck to the ja - så mangler vi bare at de genopliver en Stereo Studio i Danmark, og så er vi klar!