Magasinet M!

Verdens sjoveste nordmænd

Se et af de største hits nogensinde udsat for hårde hvidevarer og mænd i træningsdragt

Verdens sjoveste nordmænd

Af: Martin Finnedal


Der er guld at hente på internettet, hvis man leder længe nok. Hurra Torpedo er beviset. Det norske band har eksisteret siden de meget tidlige 90?ere, men takket være internettet er de måske på vej til noget der ligner et gennembrud.

Nummeret hedder ?Total Eclipse of the Heart?, og var et monsterhit med Bonnie Tyler tilbage i 1983. I 1995 iførte de tre medlemmer af Hurra Torpedo sig snævre træningsdragter fra netop firserne og gik amok på hårde hvidevarer.


Det gamle klip er nu kommet til ære og værdighed igen, og her kan du se Hurra Torpedo levere deres version af klassikeren.

Mest imponerende er det, at de kan holde masken, mens træningsbukserne glider stadig længere og længere ned om deres magre norske ben, og emaljen på komfurer, vaskemaskiner og radiatorer bliver tampet godt og grundigt i stykker.

Hvis du vil læse mere om Hurra Torpedo er det hos Duplex Records, det foregår. Det er også her, du kan læse, at de tre medlemmer faktisk er fra henholdsvis Sverige og Finland. Og tættere på en sandhed om disse gådefulde mennesker, kommer vi nok ikke i denne omgang. Enjoy!

ANNONCE
Del

Seneste nyt