Magasinet M!

Verdens værste feriemål

Læs lige det her, inden du planlægger sommerferie...

Verdens værste feriemål
Maputo, Mozambique

Hovedstaden i Mozambique har den tvivlsomme ære at være den mest forurenede by i hele verden ifølge miljøorganisationen Blacksmith Institute.

Byen lider under massiv luftforurening, et ikke-fungerende kloaksystem, et lige så ikke-fungerende renovationssystem og oversvømmelser, der spreder skrald overalt.

 

ANNONCE
Verdens værste feriemål
Oymyakon, Rusland

Din mor fortalte dig sikkert, at der ikke er noget, der hedder dårligt vejr, men kun noget der hedder forkert påklædning. Lige præcis i tilfældet Oymyakon mener vi dog, at der er noget, der hedder dårligt vejr.

Disse mennesker fra den lille by i den russiske republik Sakha står og smiler, fordi de har fået en art monument, der gør opmærksom på, at der i byen er målt den laveste temperatur nogensinde på et permanent beboet sted - nemlig -69,2 grader celcius.

Oymyakon regnes i det hele taget som verdens koldeste by. I den allerkoldeste måned, januar, ligger temperaturen på gennemsnitligt -42 til -49 grader. Hvis du alligevel kommer forbi byen, skal du IKKE slikke på lygtepælene...

 

ANNONCE
Verdens værste feriemål
Ahvaz, Iran
Verdens koldeste by virker ikke som et fedt sted at holde ferie. Men det kan også blive for varmt. Som f.eks. i Ahvaz, Iran, der regnes for den varmeste by i verden.

Om sommeren - som dæl'me er lang - er temperaturen jævnligt over 50 grader, men varmegrader på den hede side af 60 er heller ikke usædvanlige. Til gengæld er der sandstorme i tide og utide...
ANNONCE
Verdens værste feriemål
Nordkorea
Nordkorea er af adskillige menneskerettighedsorganisationer blevet udpeget som det land i verden, der ser allermest stort på menneskerettigheder.

Et konservativt skøn lyder på, at mindst 200.000 mennesker sidder placeret i arbejdslejre, hvor de kan havne af simple årsager som at tale dårligt om regeringen, lytte til illegale radioudsendelser, ikke passe deres arbejde ordentligt - eller blot være i familie med nogen, der har gjort noget i den stil. Eller er mistænkt for det.
ANNONCE
Verdens værste feriemål
Somalia

Global Peace Index rangordner lande efter 23 faktorer som risiko for kriminalitet, menneskerettigheder, terrorrisiko osv. Ifølge 2011-listen er Island det fredeligste land, mens Somalia har overhalet Irak og indtager den absolutte førsteplad som det farligste land i verden. 

Udenrigsministeriet opfordrer da også til at undgå alle rejser til Somalia "som følge af krigshandlinger, manglende intern sikkerhed, kampe, selvmordsbomber, omfattende kriminalitet og betydelig risiko for terrorhandlinger mod vesterlændinge".

Somalia indtager også en anden førsteplads - nemlig på Transparency Internationals nyeste liste over de mest korrupte lande i verden.

 

ANNONCE
Verdens værste feriemål
Juarez, Mexico
Statistik set er både Somalia, Irak og Afghanistan dog mere sikre steder at opholde sig en byen Juarez på grænsen mellem Mexico og USA.

Bl.a. takket være en massiv tilstedeværelse af voldelige narkokarteller har Juarez den højeste mordrate i verden. I 2010 blev der registeret 3.111 mord - i en by med 1,3 millioner indbyggere. Til sammenligning bor der 5,5 millioner i Danmark, og her blev 46 mennesker myrdet i 2010.
ANNONCE
Del

Seneste nyt