Vi falder for nogen, der minder om vores forældre - og tre andre myter om kærlighed
Kan du nikke genkendende til flere af de sindssyge træk ved forelskelse?
-
Foto: pexels.com
I samarbejde med en lang række fageksperter har FADL´s Forlaget de seneste ti år udgivet 10 bøger med 100 myter om forskellige store og små emner i hverdagen. I den nyeste bog, 100 myter om alt mellem himmel og jord, sorteres vrøvl fra virkelighed, og dækker alle de emner man kommer til at snakke om til næste familiefest eller julefrokost - og du får nu chancen for at brillere.
Denne gang er der fokus på kærlighed og forelskelse.
Forelskelse er en form for sindsyge
Myten siger i al simpelhed, at forelskelse gør os skøre. Vi er midlertidigt sindssyge og uberegnelige i gerningsøjeblikket. I myten ligger også den almindelige erfaring, at en forelskelse midlertidigt forandrer os. Vi kan blive totalt opslugte af en anden person, og vi gør grænseoverskridende ting, vi ellers aldrig ville have gjort.
Sindssyge er kendetegnet ved en forvrænget virkelighedsopfattelse, og i den forstand er der nok nogle lighedstræk mellem sindssyge og forelskelse. Vi ser det bedste i hinanden, og kan hurtigt glemme alt andet.
Forelskede kan virke skøre. Opslugte af hinanden, uden for kontakt, og forandrede overfor venner og familie. Nogle kan være ligeglade med omgivelser, andre nære relationer og forpligtelser. Man handler altså stik imod egne interesser. Så ja, det kan opfattes som sindssyge at blive forelsket. Men, en skøn sindssyge.
I det store og hele er det måske bedst at anskue myten som metaforisk. Men ikke en metafor ud af ingenting, for forelskelsesboblen kan sammenlignes med den særlige sindslidelse kaldet mani. At være manisk betyder at være sygeligt opstemt eller optaget af noget - i dette tilfælde en anden person.
Forskere har undersøgt en stor gruppe mennesker, som beskriver sig selv som forelskede og sammenholdt deres oplevelser med forskellige symptomer, og her viser der sig nogle interessante synspunkter. De forelskede scorer væsentligt højere på "mani-skalaen" med hensyn til ekstremt højt energiniveau, usædvanligt højt humør, nedsat nattesøvn og nedsat appetit samt fantasifulde planer for fremtiden.
Har du det symptomer, ja, så er du nok bare forelsket.
Foto: pexels.com
Vi har ingen hemmeligheder for hinanden
Ja, det er der nogen, der rent faktisk siger. Hemmeligheder er på en og samme tid noget, der holder folk sammen og fra hinanden.
At hemmeligheder kan være skadelige for et forhold, kan være fuldstændig korrekt. Men det er også kun én side af sagen, for hemmeligheder er i virkeligheden en uhyre kompleks størrelse.
Når vi deler hemmeligheder med en anden person, styrker det relationen, for det bliver en måde at bekræfte, at denne person er noget særligt, en person, som jeg har tillid til, kan holde på hemmeligheden.
Det modsatte er selvfølgelig, at hemmeligheder skaber afstand mellem venner.
Hemmeligheder skal respekteres. For de peger på det faktum, at vi som mennesker ikke blot er lig med vores parforhold, vi er meget mere. Vi er bare mennesker - så selvfølgelig har vi hemmeligheder for hinanden.
Vi leder efter den eneste ene
Denne myte er en sejlivet hollywoodkliché, men ikke desto mindre så bruger vi den stadigvæk i talesprog.
Vi elsker myten om den eneste ene, samtidig med at vi ikke helt tror på den. De færreste tror på skæbnen og endnu færre på en så konkret forudbestemt skæbne som den, at to personer skulle være født til at finde hinanden. Men, vi tror alligevel på et eller andet ved den.
Det interessante ved denne myte er egentlig ikke, at den er forkert eller urealistisk, for den handler om realisme. Vi ved godt, den ikke er sand. Men, hvad er det så, der gør, at vi bliver ved at holde fast i myten?
Den eneste ene er drømmen om en person, som vi er forudbestemt til at elske resten af vores liv. Det er en smuk drøm med en masse dejlige følelser, og hvem ønsker ikke det?
Den slags myter giver os ro i urolige tider og håb i måske ensomme stunder. Derfor lever de, selv om vi ikke taber dem bogstaveligt.
Foto: pexels.com
Vi falder for nogen, der minder om vores forældre
Vi elsker vores forældre, men findes der noget værre end at finde ud af, at vi har fundet en som minder utrolig meget om far eller mor?
Forklaringen knytter sig tit til den såkaldte tilknytningsteori, som omhandler vores måde at indgå i relationer på. Teorien påstår nemlig, at den måde, vi er sammen med andre mennesker på, grundlægges i barndommen. Hvem vi falder for, kan således ses som et udtryk for de tilknytningsmønstre, vi har lært. Vi gentager altså bare det, vi har lært hjemmefra, og falder derfor på en måde for vores forældre.
Ofte er det tilfældet, at vi til at begynde med falder for træk, som er forskellige fra vores forældre, ikke bare fordi vi ikke kan lide vores forældres træk, men fordi de simpelthen er de mest anderledes træk. Senere lægger vi måske mærke til fællestrækkene, og ofte skyldes det, at vi ikke længere er i tiltrækningsfasen, men i et seriøst parforhold.
Så, om myten kan afskrives? Nej, det kan den nok ikke. Men, det er ikke en bevidst handling.
